Vesterbølle fik nyt vartegn

VESTERBØLLE: For ca. et år siden blev et nyt 30 meter højt klatretårn rejst ved Vesterbølle Efterskole.
Nu arbejdes med at etablere klatreruter på tårnet, der har en platform i toppen, hvor man også kan komme op via en stige indvendig i tårnet. Der skulle etableres nogle klatreruter i de i 1708 huller, der er boret i tårnet for at give mulighed for at variere ruterne. Projektet koster 1,3 mio. kroner.

Mange penge, men også et tårn, som kommer til at være en markør for Vesterbølle Efterskole, både synsmæssigt og i den tiltrækning, det forhåbentligt vil have på elever, forlød det fra ledelsen på skolen.

Indvielse
Tirsdag i sidste uge var der så indvielse.
I flot vejr blev det 30 meter høje klatretårn ”Yggdrasil” officielt indviet på skolen.
Forstander Martin Diget Aamann holdt tale og fortalte kort om processen for den nedlagte vindmølles rejse fra en mark i Lem til Vesterbølle Efterskole.
Da idéen om et anderledes klatretårn spirede, kontaktede man Vestas og efterlyste, om de mon havde kendskab til en nedlagt vindmølle, som var egnet til projektet. Vestas satte alle sejl ind og var behjælpelige med at finde frem til den nedlagte vindmølle i Lem, som nu står som klatretårn.
Forstanderen takkede alle, der på den ene eller anden måde har hjulpet projektet på vej, herunder Vesthimmerlands Kommune for en god og glidende proces.

Derefter fik borgmester Per Bach Laursen ordet. Han ønskede til lykke med det nye vartegn på Vesterbølle Efterskole, og satte pris på tilkendegivelsen af efterskolens positive oplevelse af processen og kommunens rolle i et meget anderledes byggeprojekt og sagde:
– Det er altså noget andet, end når der skal bygges et parcelhus.
Som det hører sig til ved en indvielse, så skulle der klippes et bånd, og den del klarede Per Bach Laursen sammen med efterskoleelev Helle Kvist Madsen. Med ønsket om at klatretårnet må bringe stor glæde for alle, erklærede de klatretårnet for indviet.
Blandt gæsterne var bl. a. håndværkere, samarbejdspartnere, sponsorer m. fl. som har fulgt projektet fra start til slut.
Dagen bød på klatring for alle, store som små, der havde mod på at iføre sig seletøjet og prøve kræfter med klatretårnet.
Så nu kan den populære efterskole i Vesterbølle også tilbyde ”Klatring” som linjefag.

Del
Vil du læse mere af
Hanne Monrad
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Hanne Monrad

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!