Vellykket Vesterbølle-musical

Make-up holdet i arbejde.

VESTERBØLLE: Det hårde arbejde med forberedelse til årets musical blev belønnet for eleverne på Vesterbølle Efterskole til premieren torsdag.
En musical med titlen “Næventyr” med nye fortolkninger af elementer fra Klodshans, Snehvide, Askepot, Frost og lidt Bamse & Kylling med både drama og spænding og med fokus på venskab og ligestilling.

Arbejdet og processen omkring musicalen har været omfattende, da eleverne selv har stået for det meste. For flere uger siden startede eleverne i valgfaget skriveværksted på idé og manuskript. Alt det andet musicalarbejde gik siden i gang og er blevet stablet på benene på bare fem dage og kulminerede altså med premiere torsdag aften samt yderligere to forestillinger fredag.

Eleverne har været i forskellige arbejdsgrupper, herunder manuskript, musik, happening, skuespil, teknik, makeup og kostumer, kulisser og scene samt reklame og PR.

– Det har især været godt at se eleverne arbejde sammen med at få musicalen op at stå. Både gennem de kompetencer, man havde før, og ved at lære nye finder de ud af, at de kan meget mere end de tror, og det bekræfter, at efterskolen er for fællesskabet, siger lærer Julie Bak, der var en del af musicalholdet.

Stemningen og oplevelsen blandt eleverne var været rigtig god både i processen med at skabe forestillingen og til færdige forestilling.
Eleverne har lagt vægt på det kreative element og det at arbejde sammen mod et fælles mål. Alles indsats var en vigtig brik i det store spil, også i de første lidt hektiske dage da ting skulle sættes i gang.
Så begyndte alt at give mening og musicalen samlede sig stille.
Elever og lærere var i gang med at lave diverse ting, hvor end man kiggede hen. Der blev sat scene op, malet kulisser, øvet musik og skuespil osv.

– Det fedeste har været at se udviklingen i skuespillet, skuespillerne og hvordan man som enkelt person bliver bedre og bedre, siger Lauge Vadsholt, som har haft fokus på skuespillet, og spillede hovedrollen som Klods-Hans.

Resultatet af det hårde arbejde kunne forældre og andre pårørende se til de tre forestillinger, og det var en flok glade, men også trætte elever, der stolte kunne tage hul på en velfortjent weekend efter fredagens sidste forestilling.

Del
Vil du læse mere af
Ture Damtoft
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Ture Damtoft

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i Aalestrup by eller syd for Aalestrupklik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Udfyld denne elektroniske formular til Nordjyske Distribution, hvis du bor nord for Aalestrup eller i Klejtrup områdetklik her!

Du er også velkommen til at kontakte dem på reklamation@dnmh.dk eller ringe til deres kundeservice på tlf. 99 35 34 50 i dette tidsrum fredag kl. 8.00-14.00 og mandag kl. 9.00-12.00.
Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!