Thorup-firma tager ged med på dyrskue

Emil Høgh Jensen fra Thorup Maskinhandel fylder ikke meget i grabben på en gummiged. De store entreprenørmaskiner bliver i stigende grad efterspurgt på landbrug.

THORUP: Ligesom landbrugene bliver landbrugsmaskinerne også  større og større.

Noget som Emil Høgh Jensen, Thorup Maskinhandel, kan mærke.

– For fem-seks år siden solgte vi stort set ingen gummigeder, nu er vi nok oppe på en 40-50 stykker. Landbrugene er virksomheder ligesom alle andre, og en gummiged øger produktiviteten, når der skal flyttes rundt på dybstråelse, eller hvad det nu er, især med den størrelse landbrugene har fået, fortæller Emil Høgh Jensen, der bl.a. har solgt til en landmand på Testrupvej lige nord for Aalestrup.

– De skulle lige vænne sig til den. Den holdt stille de første dage, fordi de var nervøse for at køre med den, og nu bruger de den hele tiden. Faktisk så meget, at den nu allerede er til 3000 timers service hos os på bare to et halvt år, siger Emil Høgh Jensen.

Den 26-årige driftsleder og maskinhandler står for hele  familieforetagendet efter at have overtaget fra sin far, der stadig ejer firmaet og leder værkstedet.

Handel og vandel med landbrugsmaskiner har været en del af Emil Høgh Jensen liv siden teenageårene, hvor han begynde at handle med mejetærskere.

– Det synes jeg stadig er sjovt, men vi gør ikke meget i mejetærskere mere, da tiden desværre ikke er til det hele. Det er gummigeder og traktorer. Vi skal gerne sælge en traktor om dagen, og vi kom op på 350 sidste år, en blanding af nyere og brugte. Vi køber og sælger også lastbiler, så har vi værkstedet med service og reparation af vores salgsmaskiner, og så ATVere og mindre traktorer lidt for sjov, fortæller Emil Høgh Jensen, mens han viser rundt i maskinparken både inde og ude.

25 års jubilæum
Inde i værkstedshallen er de to medarbejdere Ruud de Witte fra Holland og Oleksandr Zaratuichenko fra Ukraine igang med at klargøre en traktortrailer, muligvis et nyt skud på stammen af produkter i Thorup Maskinhandel takket være den ukrainske medarbejder.

– Han satte os i kontakt med fabrikken, og kan vi få solgt nogle og samtidig støtte fabrikken i Ukraine, er det kun godt for os alle, siger Emil Høgh Jensen.

Han inviterer snart til åbent hus
Thorup Maskinhandel har 25-års jubilæum 1. april, og det skal selvfølgelig fejres.

– Der bliver pølsevogn og noget at drikke til alle. Det er da ret flot, at min far begyndte for så mange år siden og fik bygget en virksomhed op i Thorup. Nu er meget af familien med, og vi skal fejre dagen sammen med alle vores medarbejdere og kunder og se frem til de næste 25 år, siger Emil Høgh Jensen.

Del
Vil du læse mere af
Ture Damtoft
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Ture Damtoft

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i Aalestrup by eller syd for Aalestrupklik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Udfyld denne elektroniske formular til Nordjyske Distribution, hvis du bor nord for Aalestrup eller i Klejtrup områdetklik her!

Du er også velkommen til at kontakte dem på reklamation@dnmh.dk eller ringe til deres kundeservice på tlf. 99 35 34 50 i dette tidsrum fredag kl. 8.00-14.00 og mandag kl. 9.00-12.00.
Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!