Tidligere turistchef bliver egnens ny erhvervschef

Anna Oosterhof bliver ny erhvervschef i Vesthimmerlands Kommune. Her hilses hun velkommen af Henrik Christensen, formand for foreningen bag Erhverv Væksthimmerland.

Anna Oosterhof tiltræder mandag, 3. april som ny erhvervschef

VESTHIMMERLAND: Det bliver 49-årige Anna Oosterhof, der som erhvervschef skal stå i spidsen for et samlet erhvervsliv i Vesthimmerlands Kommune.

– I et meget stort og stærkt ansøgerfelt har vi valgt Anna Oosterhof som den profil, der med drive og energi skal løfte vores nye samlede fælles erhvervsforening i Vesthimmerland. Det skal være endnu mere attraktivt at være en del af det samlede erhvervsliv, og der ser vi Anna  Oosterhof som en erhvervschef, der med sin personlighed, erfaring og kendskab til Vesthimmerland kan være med til at udvikle vores profil mod større sammenhængskraft og fællesskab, siger Henrik Christensen, formand for foreningen bag Erhverv Væksthimmerland.

Anna Oosterhof blev i 2012 ansat som turistchef i Vesthimmerland. Senere blev hun udviklingschef i kommunen. Nogle år senere kom hun til Hjørring og siden til Jammerbugt Kommune som erhvervs- og turistchef.

– Først og fremmest tiltaler det mig at få muligheden for at stå i spidsen for at udvikle et samlet Erhverv Væksthimmerland med nye planer, ambitioner og fællesskaber. Med samlingen af de tidligere lokale erhvervsråd står vi nu med en ny start for Foreningen Erhverv Væksthimmerland, der med ekstra fokus på synlighed, samarbejde og stærkere stemmer kan udvikle virksomhederne i Vesthimmerland, siger Anna Oosterhof og fortsætter:

– Det er vigtigt, at der er et strategisk fokus på at sikre en god udvikling og erhvervsservice for virksomhederne. Jeg glæder mig derfor til samarbejdet med virksomhederne, medarbejderne og bestyrelsen, hvor jeg virkelig har mærket ønsket om at udvikle og samarbejde i fællesskab – så virksomhederne i Vesthimmerland oplever værdien af at være en del af et stærkt erhvervsmiljø i en kommune, der prioriterer erhvervslivet højt, siger Anna Oosterhof.

Anna Oosterhof er uddannet indenfor organisation og ledelse og har en MBA fra Aalborg Universitet. Hun er bosat i Guldbæk i Rebild Kommune.

Del
Vil du læse mere af
Redaktionen
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Redaktionen

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i Aalestrup by eller syd for Aalestrupklik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du bor nord for Aalestrup eller i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!