AALESTRUP: Skandalen omkring jordskredet ved Randers spreder sig nu også til andre kommuner, eller rettere sagt jorden bliver kørt andre steder hen.
Nordic Waste indgav konkursbegæring fredag formiddag, og dermed ender regningen med at gå videre til alle, der betaler skat.
25.000 tons er kørt til Silkeborg Kommune for at indgå i et støjværn.
I går fik Vesthimmerlands Avis bekræftet, at der også bliver kørt mange tons til jordhotellet på Bjergegaardsvej.
Det skulle være omkring 10.000 tons ifølge direktøren for ejeren af jordhotellet, entreprenørfirmaet Gunnar Nielsen A/S med hovedkontor i Aars.
-Vi modtager det, vi må i forhold til miljøgodkendelse for jordhotellet, siger Claus Lønstrup og tilføjer, at jorden vil blive behandlet efter behov.