Nisser på spil på Torvet i Aalestrup

Der er nisser på spil i Aalestrup søndag.

Julen kommer til Aalestrup på søndag med nisser, julemand og taler.

Inden det store juletræ, lysnet og guirlanderne i byens gader bliver tændt, vil der være mange forskellige  aktiviteter på torvet.

I år får byen besøg af ”Tre nisser på spil”, som i løbet af eftermiddagen vil sørge for musik og juleløjer.

Galleri Aalestrup byder på gløgg og æbleskiver. Poul Spanggaard vil lave brændte mandler, så der bliver en liflig duft, der rammer næseborene hos alle der er mødt op. Galleriet vil også sælge lodder i tombolaen og gevinsterne er  flotte kunstgaver, som galleriets tilknyttede kunstnere har sponseret.

Knaberparret deltager også og sælger lækre sager fra deres pølsevogn. Overskuddet fra salget går til Knaberfonden, hvis overskud går til klubber og foreninger i Aalestrup og omegn. Den regerende Knaberkonge Jørgen Østergaard vil holde den traditionelle juletale ved det store træ på Torvet.

Flere firmaer og forretninger har også meldt deres medvirken med forskellige boder. Som en god og kærkommen tradition, særligt hos de mindste, dukker julemanden op og har slikposer med til børnene.

Læs mere i Vesthimmerlands Avis.

Del
Vil du læse mere af
Hanne Monrad
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Hanne Monrad

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i Aalestrup by eller syd for Aalestrupklik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Udfyld denne elektroniske formular til Nordjyske Distribution, hvis du bor nord for Aalestrup eller i Klejtrup områdetklik her!

Du er også velkommen til at kontakte dem på reklamation@dnmh.dk eller ringe til deres kundeservice på tlf. 99 35 34 50 i dette tidsrum fredag kl. 8.00-14.00 og mandag kl. 9.00-12.00.
Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!