Mødre i Aalestrup fejret med blomster

Bjørk (t.h.) havde sørget for en flot buket til sin mor, Lone Rokkeldahl, fra Tusindfryden, i anledning af Mors Dag. Til venstre lillesøster Vilde.

AALESTRUP: I anledning af Mors Dag i søndags havde Vesthimmerlands Avis, i samarbejde med to lokale blomsterhandlere, Tusindfryden i Aalestrup og Hr. og fru Potteskår i Aalestrup, udskrevet en konkurrence, hvor læserne kunne sende forslag til avisen, om at man gerne ville overraske sin mor med en buket i dagens anledning.

Det var der mange der ville, og efter lodtrækning mellem alle de mange gode forslag, blev der fundet to mødre, som hver især havde fortjent en buket.

Vibeke Primdahl Lauritsen, Langmosen, Aalestrup, fik overrakt en buket sponseret af Allan Bunè og Marianne Larsen fra Hr. og fru Potteskår i Aalestrup. Vibeke Primdahl Lauritsen var indstillet til buketten af sine børn, Mike og Xenia, med denne begrundelse:

”Hun passer så godt på os og opfylder vores ønsker og sørger altid for, at vores familie har det godt!”

Og det var da en stor glæde for dem at forære deres mor en flot buket, som hun blev rigtig glad for.

Den anden buket var sponseret af Anja Sørensen fra Tusindfryden i Aalestrup, og det var Bjørk Rokkedal, der gerne ville glæde sin mor, Lone Rokkedahl, Rolighedsvej i Aalestrup, med en flot buket på Mors Dag, så efter Langmosen gik blomsterturen videre til Rolighedsvej i Aalestrup. 

Bjørks begrundelse for, at det netop var hendes mor, der havde fortjent en blomst til Mors Dag, var:

”Min mor gør rigtig mange ting for os. Hun tager altid med på rideskolen, selvom hun er bange for heste! Hun laver altid mad til os, og hun er i bund og grund bare den ”Bedste Mor”.

Buketten og de søde ord glædede Lone Rokkedahl, som fik en uventet hilsen i anledning af Mors Dag.

Vi beklager meget, at billedteksterne er byttet om i den trykte udgave af Vesthimmerlands Avis!

Mike og Xenia glædede sig til at overraske deres mor med en flot buket sponseret af Hr og fru Potteskår.
Del
Vil du læse mere af
Hanne Monrad
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Hanne Monrad

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i Aalestrup by eller syd for Aalestrupklik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Udfyld denne elektroniske formular til Nordjyske Distribution, hvis du bor nord for Aalestrup eller i Klejtrup områdetklik her!

Du er også velkommen til at kontakte dem på reklamation@dnmh.dk eller ringe til deres kundeservice på tlf. 99 35 34 50 i dette tidsrum fredag kl. 8.00-14.00 og mandag kl. 9.00-12.00.
Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!