Kvikløbet i Hvam har nu eksisteret i 20 år

Kvikløbet er et populært indslag i sportsugen i Hvam.

HVAM: Det er 20 år siden Kvikløbet i Hvam blev afviklet første gang. Det er en tradition, at løbet arrangeres i Sportsugen på stadion i Hvam.

-Dengang havde vi ikke alt det IT, som vi har i dag, fortæller løbsleder Lone Johansen. Det var med stadionur og papir og kuglepen, men heller ikke med det antal løbere som vi er nået op på i gennem mange år.

Løbet har været meget populært, og antallet af deltagere har bare har udviklet sig opad gennem årene.
Selvom Hvam er en lille landsby, har Idrætsforeningen Kvik haft stor succes med Kvikløbet. Der har været stor deltagelse hvert år, med omkring hundrede løbere hver gang, og det passer fint til omgivelserne.

-Vi har næsten altid været heldige med vejret, og der summer af hygge på stadion fra start til slut, siger Lone Johansen.
Historien imellem dem, som har deltaget i løbet er, at man næsten altid er sikker på at få noget med hjem, fordi der er så mange lokale erhvervsdrivende, der støtter med flotte præmier.

-Hvis man ikke har været heldig at vinde noget, så plejer folk at sige: – Jamen det er bare så hyggeligt at komme til Hvam og deltage i jeres løb, siger Lone Johansen.
Der er ændret lidt i år i forhold til starttidspunkt og priser, hvor arrangørerne håber på, at kunne lokke flere forældre af sted med deres poder. Flere har nemlig nævnt, at de ikke deltager, da det går ud over børnenes sengetid, så det er der ændret på i år.

-Derudover har vi sænket priserne både for børn og voksne, da vi vil prøve at få familien ud at gå/løbe sammen, og her synes vi, at vi har den perfekte familierute på tre km, siger Lone Johansen. Hun har et ønske om at få flere børn til at deltage og håber, at de får lyst til at komme ud og røre sig sammen med mange andre.

-Fordi det er 20 år siden, vi startede Kvikløbet, syntes vi, at vi ville prøve noget nyt. Der er spurtpræmier i opløbsstrækningen. Her kan man vinde en lille gevinst ved eventuelt at slå en kolbøtte/vejrmølle over målstregen eller gå baglæns i mål, og selvfølgelig spurt! Vi håber at løbere og gående er friske på en lille udfordring, så vi kan lave lidt sjov i opløbet til målområdet, slutter Lone Johansen.

Del
Vil du læse mere af
Hanne Monrad
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Hanne Monrad

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i Aalestrup by eller syd for Aalestrupklik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Udfyld denne elektroniske formular til Nordjyske Distribution, hvis du bor nord for Aalestrup eller i Klejtrup områdetklik her!

Du er også velkommen til at kontakte dem på reklamation@dnmh.dk eller ringe til deres kundeservice på tlf. 99 35 34 50 i dette tidsrum fredag kl. 8.00-14.00 og mandag kl. 9.00-12.00.
Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!