Klar til Gedeskægsfest

Formanden for Gedeskægskomitéen, Majken Holm Pedersen, med byens vartegn "stolen" og Klods Hans på geden i baggrunden. På lørdag bliver der Gedeskægsfest igen efter et par år med Corona-restriktioner.

GEDSTED: Selv om programmet ikke har samme omfang som tidligere år, så glæder borgerne i Gedsted sig til, at der igen bliver Gedeskægsfest. Det sker på lørdag – takket være en lille gruppe af frivillige ildsjæle, som efter et par festfrie år på grund af Corona-restriktioner er klar med et program for dagen – et program med aktiviteter for børn og voksne.

Gedsted er bl. a. kendt for fællesskab, stoleproduktion – og Gedeskægsfest. Festen får også tidligere Gedsted-borgere til at “vende hjem” for at mødes med familie, venner og bekendte i anlægget og i hallen. Lørdag aften er der arrangeret en stor fest med spisning og musik, hvortil der ventes mange deltagere, men allerede fra om formiddagen lægges op til hygge for hele familien.

– I år er vi kun tre personer i Gedeskægskomitéen. Siden den seneste fest i 2019 er nogle rejst fra byen og andre har ønsket at træde ud af komitéen. Det er ingen hemmelighed, at vi har manglet hænder, og at vi ikke har haft samme tid til forberedelse af byfesten som tidligere år, siger Majken Holm Pedersen, der er formand for komitéen.

Det er første gang i mere end 50 år, at Gedeskægsfesten “koges” ned til kun een dag. Til gengæld er der lagt et program for denne dag, hvor alle kan være med.

Medlemmerne af Gedeskægskomitéen er lidt usikre på indtægterne, fordi aktiviteterne er skåret ned i forhold til tidligere, hvor der blev festet i en hel uge, og hvor Gedeskægsrevy og optog i byens gader var et par af højdepunkterne. Revy og optog bliver der ikke i år, men Majken Holm Pedersen forventer at foreningerne fremover vil stille med frivillige til de forskellige aktiviteter og at festen på den måde kan komme op i gear igen.

– Formålet med Gedeskægsfesten er også at kunne levere et pænt økonomisk overskud til arbejdet i foreningerne i Gedsted, og så må de stille med frivillige til planlægning og gennemførelse af festen, understreger Majken Holm Pedersen, som sammen med de to øvrige i komitéen har mødt stor velvilje og forståelse hos Gedsted Hallen og hos en række sponsorer blandt de forretningsdrivende i byen.
Der er indgået sponsoraftaler, der understøtter aktiviteterne og er med til at sikre økonomien.

Nye muligheder
Når man taler med borgerne i Gedsted skinner det igennem at de gerne vil, at der bliver Gedeskægsfest igen som de kender den fra tidligere. I år stod valget mellem en Gedeskægsfest af een dags varighed – eller ingen fest. Majken Holm Sørensen glæder sig over at sponsorerne har bidraget flot, og at der trods alt bliver en byfest.

– Fremover bliver Gedeskægsfesten sandsynligvis noet andet end  end i år – måske med en lille komité i spidsen og et større træk på frivillige fra foreningerne, som får del i overskuddet. Den kombination giver muligheder for at udvikle Gedeskægsfesten, siger Majken Holm Pedersen.

Del
Vil du læse mere af
Redaktionen
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Redaktionen

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!