Hesselvang gav en fest til de mange frivillige

I alt 77 var med til festen for Hesselvangs frivillige.

HVALPSUND: Det er blevet en tradition, at Friplejehjemmet Hesselvang i Hvalpsund giver de frivillige et stort skulderklap for indsatsen ved at invitere til en årlig frivilligefest.
Den fest blev holdt i weekenden, hvor bestyrelsen for friplejehjemmet havde taget forklæderne på og tog sig af pyntning, borddækning, grill, servering, oprydning og hvad der ellers hører til, når man holder stor fest.
Foruden de inviterede frivillige var også beboere, medarbejdere, vennebestyrelsen og alle, der på en eller anden måde har hjulpet Hesselvang, med til festen, hvor 77 sad med til bords.


De frivillige møder op igen og igen med et stort smil, og god energi til at inspirere beboerne til alverdens aktiviteter. Derfor var aftenen også planlagt med forkælelse og stor taknemmelighed til de frivillige, hvilket kunne høres i velkomstordene.
Aftenens underholder var Michael Winckler.Da alle var bænkede ved de flotte borde i sensommerfarver, var det naturligt, at sensommervisen “Æbler Lyser Rødt På Træernes Grene” blev valgt som fællessang, og her var det den trofaste frivillige Eilif Bjerregaard, der sang for.


Så fulgte en middag med Hesselvangs egne mini ribstomater fra drivhuset som en del af tilbehøret, og til desserten kom Hesselvangs softicemaskine virkelig på arbejde.
Knapt var middagen spist, inden Michael Winckler i første sang havde gæsterne i “sin hule hånd”.


De fleste af de mange sange var en fortolkning af hans far, Gustav Wincklers, store repertoire af berømte sange, krydret med små fortællinger og anekdoter, og det kan nok være der blev sunget med på feks. “Gem et lille smil til det blir’ forår”, “Hvide måge”, “Skibet skal sejle i nat”, “Den mørke landevej” og mange flere.


Stemningen steg og alle blev grebet af at genhøre og synge med på de kendte sange.
Michael Winckler takkede efterfølgende Hesselvang, idet han gav udtryk for at føle sig meget velkommen i de skønne omgivelser.


Aftenen sluttede med en fællessang, og som til næsten samtlige arrangementer er det altid sangen “Når igen det er slut på en dejlig dag”.
Efter festen bliver der hverdag igen, hvor de frivillige tropper op som vanligt og glæder beboerne. Forhåbentlig løftet i tanken om, hvor stor en forskel de gør i de støttende opgaver.

Del
Vil du læse mere af
Redaktionen
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Redaktionen

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i Aalestrup by eller syd for Aalestrupklik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Udfyld denne elektroniske formular til Nordjyske Distribution, hvis du bor nord for Aalestrup eller i Klejtrup områdetklik her!

Du er også velkommen til at kontakte dem på reklamation@dnmh.dk eller ringe til deres kundeservice på tlf. 99 35 34 50 i dette tidsrum fredag kl. 8.00-14.00 og mandag kl. 9.00-12.00.
Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!