GEDSTED: I stedet for at lukke er der udvidelse på Gedsted Skole og Børnehuset Sangfuglen.
Tirsdag blev vuggestuen “Store Påfugl” indviet med flag, kagemand og kagekone, taler og ikke mindst musik af “husbandet” på skolen, hvor musik er en stor del af profilen.
Med den nye afdeling er der nu plads til
Udvidelsen har kostet et par millioner kroner, men så er der også god plads i køkkenet, god ventilation og behagelig gulvvarme, når de små børn løber rundt eller sidder og leger.
Legelandet var i det mindste gratis – en donation fra HimmerLand, da der skulle bygges om derude.
I sin tale ved åbningen ønskede formanden for BørneFamilieudvalget Inger Nielsen (V) tillykke og glædede sig over, at der i disse år kommer flere små børn i Gedsted.
Heldigvis noget positivt efter en lidt hård periode, for det har været nogle lidt nervøse måneder for alle omkring Gedsted Skole.
Nu er det endegyldigt besluttet at skolen ikke skal lukke, og skoleleder Anne Mette Rasmussen glæder sig til at kunne se fremad.
Det er rart ikke at have den usikkerhed mere. Det gælder især for forældrene. Jeg har fået nogle få opkald fra forældre, som spurgte om vi skulle lukke, fordi de så på at skulle vælge skole til deres børn, fortæller Anne Mette Rasmussen.
Ugen før havde hun besøg af et forældrepar, som har indskrevet deres ældste barn på skolen fra august, og der blev vist rundt i over en time, så både pigen og hendes forældre får et godt kendskab til og føler sig trygge ved skolen.
Moren ringede for at sikre sig, skolen ikke skulle lukke. Det er helt tydeligt, at skolerne er en væsentlig grund til, at folk vælger at bosætte sig omkring de mindre byer, siger Anne Mette Rasmussen.
Familien, der flytter til Gedsted fra Djursland, ville ikke have taget et billede men bekræftede, at de ikke havde valgt at bosætte sig i Vesthimmerland, hvis Gedsted Skole var blevet lukket – så var det blevet Viborg Kommune og en lidt sydligere skole i stedet for.