Fornyelse af Aalestrup fik fem millioner ekstra

Det omfattende byfornyelsesprojekt i Aalestrup begynder tidligst til efteråret.

AALESTRUP: Slagterigrunden skal transformeres til grønt område med boliger, der skal laves et street mekka med gadeidræt og streetkultur og en bypark skal have mere vild natur.
Det er kun tre af de mange punkter for byfornyelsen af Aalestrup, og i sidste uge blev budgettet mere end fordoblet fra fire millioner til 8,976 mio. kr., fordi en række kommuners statsstøtte ikke kan realiseres i projekter i tide, og derfor videregår støtten til Vesthimmerlands Kommune.
Der skal udarbejdes et områdefornyelsesprogram for Aalestrup Bymidte, der bl.a. omfatter den tidligere slagterigrund og banearealet med prioritering af byfornyelsesindsatser i området.

-De mange millioner kroner har relation til især slagteri grunden. Det er primært boliger, der tænkes på her. Jeg håber vi både kan få privatbyggede boliger og almennyttige boliger og så ikke mindst få lavet nogle pæne grønne områder, som binder området sammen med både Vestergade og Hundeskoven, siger byrådsmedlem Per Bisgaard.
Projektet tager udgangspunkt i byudviklingsplanen “En by i bevægelse” fra 2022, der sammen med en ny helhedsplan skal skitsere en sammenhængende fremtid på tværs af bymidten, så programmet over tid kan tage form som slagteriområdet udvikler sig.
Arkitekthuset Effekt Arkitekter har udarbejdet planerne, og efter godkendelsen i Byrådet i torsdags bliver det nu sendt i høring i administrationen og det lokale udviklingsråd.
Herefter drøfter og tilretter projektgruppe og styregruppe områdefornyelsesprogrammet inden fremlæggelse til endelig vedtagelse i udvalg og Byråd senest i juni måned 2024.


Globen til centrum
Tidsfristen er vigtig her, eftersom de ekstra millioner skal være budgetterede i konkrete projekter senest i juni måned.
Med den øgede financiering håber Per Bisgaard på, at Globen kan rykkes fra Dalgaardsvej og ind til centrum.

-Den tidligere Fakta bygning kunne jo fint tænkes ind i byfornyelsen. Den skal evt. købes, men der kunne være mange fine ting. F.eks. at flytte Globen dertil. Lokalerne på Dalgaardsvej er noget gammelt udslidt bras, som er flere årtier gammelt, og ved at placere Globen centralt i byen vil det få et naturligt flow for de borgere, som benytter den. Det kunne blive en social virksomhed, hvis Globen og Café Ruth bliver samlet, og det kan blive til et samlingssted for alle borgere i byen, hvor man kan komme ind og få en sandwich og en kop kaffe og en snak, siger Per Bisgaard.
Når projektet er endeligt vedtaget i juni venter der en proces med udarbejdelse og vedtagelse af lokalplaner, inden der kan stikkes en spade i jorden, hvilket tidligst vil ske i efteråret og formentlig først i 2025.

Del
Vil du læse mere af
Ture Damtoft
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Ture Damtoft

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i Aalestrup by eller syd for Aalestrupklik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Udfyld denne elektroniske formular til Nordjyske Distribution, hvis du bor nord for Aalestrup eller i Klejtrup områdetklik her!

Du er også velkommen til at kontakte dem på reklamation@dnmh.dk eller ringe til deres kundeservice på tlf. 99 35 34 50 i dette tidsrum fredag kl. 8.00-14.00 og mandag kl. 9.00-12.00.
Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!