Formand i Nørager holder efter otte år

André Ellegaard Jensen vil ikke sidde i dobbeltrolle

NØRAGER: Når Lokalrådet for Nørager og Rørbæk holder generalforsamling i løbet af februar, er der et par særlige punkter på dagsordenen. Vedtægterne skal skrives om, og der skal vælges en ny formand.

André Ellegaard Jensen har valgt at stoppe på posten som formand efter næsten otte år.

– Mit ønske om at stoppe i lokalrådet handler først og fremmest om at jeg synes det er på tide,  der kommer nye øjne på formandsgerningen og kassererjobbet – men det handler i den grad også om, at jeg er involveret i andre af lokalområdets foreninger der før har søgt om støtte fra lokalrådet til projekter, og sikkert gør det igen. Jeg ønsker ikke at sidde i flere dobbeltroller end højst nødvendigt, siger André Ellegaard Jensen.

Som eksempler peger han på borgerhuset “Kig Ind” og den nye bypark.

Begge steder er André Ellegaard Jensen involveret i bestyrelsesarbejde, og selv om han ikke skriver ansøgninger om penge til projekter og arrangementer, så ved han for det første, at de bliver skrevet, og for det andet at det er ham, der modtager dem og er med til at vende tommelen op eller ned.

– Jeg synes, det kan være lidt uheldigt en gang imellem. Jeg har måske følt mig inhabil i nogle situationer. Der har ikke været klager over min dobbeltrolle, og jeg har forvaltet det så neutralt som muligt, men efter otte år og med ændring af vedtægterne på generalforsamlingen synes jeg, at det er et godt tidspunkt at træde tilbage, siger André Ellegaard Jensen.

Vedtægterne skal ændres så borgerforeningerne for Nørager og Rørbæk fremover skal udpege to bestyrelsesmedlemmer til det samlede lokalråd.

– Begge foreninger har nikket ja til det, så nu får vi det skrevet ind i vedtægterne, så det ikke bare er noget indforstået. Jeg ved, at begge foreninger har gjort et godt stykke arbejde og har gode kandidater klar, siger André Ellegaard Jensen.

I sine otte år på formandsposten har André Ellegaard Jensen været med til at dele næsten 500.000 kroner ud til projekter i Rørbæk og Nørager takket være den årlige sum på 65.000 kroner, som Rebild Kommune tildeler lokalrådet.

– Vi har været med til at sætte en masse projekter i gang. Der var lidt stille omkring Corona ligesom alle andre steder, men der ligger allerede ansøgninger til behandling i den nye bestyrelse her i 2023, og det er dejligt, siger André Ellegaard Jensen.

Del
Vil du læse mere af
Ture Damtoft
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Ture Damtoft

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!