Møldrup bys 130 år fejres med udstilling

Møldrup fejrer 130 år med en udstilling fra Lokalhistorisk Arkiv, der kan ses på biblioteket. Foto: Møldrup Lokalhistorisk Arkiv.

Lokalhistorisk har fundet gamle fotos frem af byen

MØLDRUP: En ny udstilling på Møldrup Bibliotek er første skud på fejringen af byens 130 år.

Udstillingen er tilrettelagt af Lokalhistorisk Arkiv og viser fotos fra en svunden tid, de store forandringer der er sket i byen og i danskernes tilværelse siden dengang i 1893, da jernbanen kom til, og Møldrup fik vokseværk.

Fotos af forretninger, foreninger, skolen, teaterforestillinger og en masse andet viser både byen og dens indbyggeres liv gennem alle årene.

Udstillingen er åben i bibliotekets åbningstid.

Næste arrangement er mandag 20. februar, hvor man kan få luftet sangstemmerne, når bibliotekets faste musikere kommer og spiller til fællessang.

– For at lyse op i den mørke tid og få lidt glæde ind i en mørk februar synges vintersange og kendte sange med deltagelse af musikere og forsangere, der også i fællesskab har udvalgt sangene. Så mød op til en uformel og hyggelig times tid med god stemning, kaffe, te og hyggelige vintersange. Det er ganske gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig, siger bibliotekar Kirsten Sørensen.

Møldrup Bibliotek samt Kunst- og Skulpturgruppen har planlagt flere nye og spændende arrangementer på det lokale bibliotek i 2023, bl. a. et virksomhedsbesøg. Arrangementet er et led i “Kend din by”-arrangementerne.

Derudover arbejdes med arrangementer, som blev aflyst eller udskudt i Coronatiden.

Del
Vil du læse mere af
Redaktionen
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Redaktionen

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i Aalestrup by eller syd for Aalestrupklik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Udfyld denne elektroniske formular til Nordjyske Distribution, hvis du bor nord for Aalestrup eller i Klejtrup områdetklik her!

Du er også velkommen til at kontakte dem på reklamation@dnmh.dk eller ringe til deres kundeservice på tlf. 99 35 34 50 i dette tidsrum fredag kl. 8.00-14.00 og mandag kl. 9.00-12.00.
Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!