Formand i Aalestrup takker af efter 35 år

Lone Horslev afløser Hans Jørgen Nielsen som formand for Bio Aalestrup.

Lone Horslev afløser Hans Jørgen Nielsen som formand for Bio Aalestrup

AALESTRUP: På Bio Aalestrups generalforsamling blev alle bestyrelsesmedlemmer genvalgt. Og alt var dermed ved det gamle.
Men alligevel ikke helt, for på et efterfølgende konstitueringsmøde valgte formanden, Hans Jørgen Nielsen, at trække sig, for at få en ny på posten.

Jeg har varslet, de seneste par år, at jeg gerne vil trække mig som formand. Men tiden gik… og i år skulle det være. Jeg er blevet 70 år og har været formand i 35 år- halvdelen af mit liv – så nu synes jeg, at andre skal til, siger Hans Jørgen Nielsen.
Formand siden start
Karl E. Jørgensen drev i en årrække biografen i Aalestrup, men i 1988, da han ønskede at afstå, var det ikke muligt at få den solgt.
Aalestrup Handelsstandsforening og andre interesserede indkaldte til et møde, for at diskutere, om det var muligt at drive biografen videre i foreningsregi.
I den kommende tid blev der arbejdet med sagen. En af de mest aktive var Hans Jørgen Nielsen, og da ”operationen” lykkedes, var det helt naturligt, at han blev valgt som foreningens første formand. Et hverv, som Hans Jørgen Nielsen har varetaget på bedste vis. Han har en stor andel i, at Aalestrup stadig har en biograf, og at den kører med stor succes. I alle årene har der været en aktiv bestyrelse, hvoraf nogle også har været med i en lang årrække.
Hans Jørgen Nielsens afløser er Lone Horslev. Hun har været med i bestyrelsen i 13 år og har ydet en stor indsats, bl. a. er det Lone Horslev, der står for biografens hjemmeside, nyhedsmail og sociale medier, og det fortsætter hun med. Hans Jørgen Nielsen fortsætter også med sine opgaver ind til videre.

Vi tager formandsskiftet stille og roligt. Jeg glæder mig over, at der blev peget på mig som ny formand, men det er meget store sko, jeg skal forsøge at udfylde, siger Lone Horslev.

Del
Vil du læse mere af
Hanne Monrad
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Hanne Monrad

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!