Fastelavnsfest for børn i Aalestrup og Simested

Der er rift om karamellerne, når tønderne bliver slået ned.

AALESTRUP/SIMESTED: Den gamle tradition med fastelavn for børn, hvor man “slår katten af tønden”, gerne klædt ud i et festligt kostume, og hvor der serveres fastelavnsboller, går aldrig af mode. Denne gamle tradition er en af de hyggeligste, som børnene ser frem til i lang tid.
I de senere år er det også blevet en tradition, at “slå katten af tønden” i skoler og børnehaver, og måske er det medvirkende til, at der i en periode ikke har været så stort et antal deltagere til den traditionelle udendørs fastelavn på St. Torv i Aalestrup.

– Mange gange har det også været en kold fornøjelse, siger bestyrelsesmedlem Lene Christensen, Aalestrup Handel & Erhverv, som i mange år har arrangeret fastelavn for byens børn på Torvet i Aalestrup i samarbejde med spejderne.

– Vi overvejede da også at finde et mere lunt sted, men da vejret i de senere år har været mildt denne fastelavnssøndag, synes vi, at traditionen med udendørs tøndeslagning skal fortsætte. I hvert fald i år, siger Lene Christensen.
På søndag vil det således være, som det plejer, på torvet i Aalestrup.
Spejderne vil opsætte tønder til alle aldersgrupper, og når arbejdet er gjort med at få tønderne slået ned, bliver der udråbt såvel kattekonger som –dronninger, som naturligvis hædres på behørig vis.
Arrangørerne lover også, at der vil være præmie til den sjoveste og mest iderige udklædning, så det er bare med at få fantasien sat i sving.
Der vil være kaffe, varm kakao og fastelavnsboller til alle, der møder op til en sjov fastelavnssøndag.

I Simested
Også i Simested holdes traditionen i hævd med fastelavn. Her begynder man med en kort gudstjeneste i kirken, og derefter samles alle i Østhallen, hvor der bliver fastelavnsfest, som der har været gennem rigtig mange år med de gode traditioner for børn og voksne i Simested. Det er beboerforeningen og menighedsrådet i fællesskab, der arrangerer fastelavn i Simested.

Del
Vil du læse mere af
Hanne Monrad
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Hanne Monrad

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i Aalestrup by eller syd for Aalestrupklik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du bor nord for Aalestrup eller i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!