En stor dag i Simested

Vognmandsfirma markerer generationsskifte, overtagelse og fødselsdage

SIMESTED: Vognmand Morten Bach Sørensens far, Søren Sørensen Bach, begyndte som vognmand i Stenild sidst i 1940erne, og flyttede i 1949 til Simested. Her drev han Simested Vognmandsforretning frem til 1985, hvor sønnen, Morten, overtog halvdelen af forretningen.
Morten Bach Sørensen var netop blevet udlært som mekaniker, og skulle egentlig videre på teknisk skole, da en af chaufførerne fra firmaet blev syg. Morten besluttede sig for at hjælpe sin far i nød, og trådte til som midlertidig chauffør.
Den sygemeldte chauffør vendte dog ikke tilbage til jobbet, så Morten Bach Sørensen blev fast medarbejder, indtil hans far foreslog at han kunne købe sig ind i firmaet. Det var i maj 1985.
I 1987, købte han resten af forretningen, og har drevet den selv lige siden. 18. maj er en dato der har haft stor betydning i firmaet.

Så det er ikke tilfældigt, at vi har valgt 18. maj til, at vi skal fejre fire gode ting, der er sket i firmaet i de senere år, siger Morten Bach Sørensen. Det er generationsskifte, fusion med Farsø Vognmandsforretning og to runde fødselsdage. Morten Bach fylder 65 år og Magnus Bach bliver 40 år.
Nu gentager historien sig, idet Magnus Bach Sørensen køber halvdelen af forretningen.
Det var dog ikke nemt for Magnus at overbevise sin far om, at han skulle ansættes i Simested Vognmandsforretning med sin far som chef.
Magnus er udlært lastbilmekaniker hos Ejner Hessel i Aars, hvor han havde et rigtig godt job.

Da en af mine chauffører stoppede i 2010, mente Magnus, at den stilling ville han gerne overtage, selv om jeg tilbød ham en gage, der var dårligere end den han fik hos Ejner Hessel, siger Morten Bach Sørensen.
Men Magnus takkede ja til tilbuddet. Han ønskede at blive en del af Simested Vognmandsforretning, ligesom da jeg selv blev medejer i 1985, fortæller Morten Bach. Magnus har langsomt integreret sig i virksomheden og har positivt påvirket både drift og udvikling af firmaet.
Siden Magnus Bach Sørensen trådte ind i firmaet og samarbejdet med faderen begyndte, er Simested Vognmandsforretning vokset fra tre til 22 medarbejder, og der er 15 lastbiler.
Mortens Bach Sørensens rolle i virksomheden er nu primært af administrativ karakter. Magnus koordinerer og disponerer transportopgaverne og påtager sig chaufføropgaver.
Stor festdag
Kristi Himmelfartsdag, torsdag, 18. maj skal der være fest i Simested. Morten og Magnus Bach har inviteret til reception med et stort og flot program, hvor bl. a. Oddergarden spiller og marcherer gennem byen, i spidsen for alle firmaets lastbiler til Østhallen, hvor festen skal holdes. Ved receptionen bliver der forskellige indslag, bl. a vil Røverkvartetten fra Rold underholde gæsterne.

Del
Vil du læse mere af
Hanne Monrad
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Hanne Monrad

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i Aalestrup by eller syd for Aalestrupklik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du bor nord for Aalestrup eller i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!