Hanne Monrad
Birger Frandsen fejret for 40 års jubilæum
SIMESTED: Sidste år blev Birger Frandsens 40 års jubilæum ved Testrup Kirke markeret.
I den anledning blev han også tildelt Fortjenstmedaljen.
Nu var turen så kommet til Simested, hvor menighedsrådet også ønskede at markere jubilæet.
Birger Frandsen begyndte som kirkesanger i Testrup 1. januar 1982. Senere på året,
1. november, blev han så også kirkesanger i Simested. Festligheden omkring jubilæet blev bestemt til januar i år, fordi menighedsrådet mente, at der så var bedre tid, til at gøre det ordentligt.
Søndag, 8. januar lød invitationen så til gudstjeneste i kirken og derefter fest i Sognehuset i Simested.
Birgers Frandsens 40-års jubilæum som kirkesanger i Simested begyndte naturligt nok i en smuk pyntet kirke, hvor han selv stod for både præ- og postludium, og for at gøre det ekstra festligt, var der hyret en trompetist. Birger Jepsen, Støvring, spillede solo og medvirkede til salmerne.
Efter gudstjenesten fortsatte festen i sognehuset, hvor menighedsrådet trakterede med både vådt og tørt. 50 personer havde tilmeldt sig arrangementet.
Taler med humor
Formanden for menighedsrådet, Lene Gruhn, Hverrestrup, og sognepræst Line Karmann Børding, Simested, der talte på personalets vegne, omtalte begge Birger Frandsens dygtighed som kirkesanger og hans beredvillighed til at påtage sig de ekstra opgaver, der kunne komme, for at få det hele til at fungere så godt som muligt – endda lidt snedkerarbejde ind imellem. Begge taler var meget humoristiske.
Det blev også påpeget, at Birger Frandsen havde ydet noget af en præstation, idet han har holdt to 40-års jubilæer på et år. Det resulterede i en medalje og besøg hos dronningen.
Det kan tilføjes, at Birger Frandsen sandsynligvis ikke ved noget om, hvor mange timer han bruger på sit arbejde og måske knap nok ved, hvor mange timer, han egentlig får løn for.
Herefter havde organist Anette Østergaard nogle indslag om Birger Frandsen fra de seneste par år, også i en humoristisk tone, og hun havde desuden forfattet to sange om ham.
Til sidst holdt Birger Frandsen en takketale. Han var lidt overvældet over det hele, for som han sagde: Jeg er jo bare kirkesanger her.
Alle Birger Frandsens kolleger omkring kirken, medgørlige menighedsråd gennem tiden, og især hustruen Kis, fik en særlig tak fordi de er medvirkende til, at han er glad for at komme på arbejde.
Det blev en god aften med en meget behagelig stemning, og Birger Frandsen meddelte, at han agter at fortsætte et par år endnu, hvilket udløste klapsalver.
