Dejlig Skt. Hans aften i Rosenparken

Mange børn og voksne samledes til Skt. Hans i Aalestrup.

AALESTRUP: Tirsdag aften i sidste uge, havde bestyrelsen for Den Jydske Rosenpark inviteret til en hyggelig Sct. Hans aften, som så mange gange tidligere.
Vejret viste sig fra den bedste side, med dejlig sommervejr og en dejlig lun aften, hvor mange familier, unge og ældre mødte op for at fejre midsommeraften i parken.
Bestyrelsen havde planlagt en aften med det traditionelle, som hører sig til med bål, båltale, underholdning og lidt lækkert at spise og drikke.
Den smukke Rosenpark står lige nu fantastisk flot, så alle nød omgivelserne på terrassen og mange slog sig ned på den store plæne ned til åen.
Midt imellem roserne havde musikanten, Darko Popic, slået sig ned og spillede dejligt musik med højtalere så store, at alle rundt i hele parken, kunne nyde musikken.
Flere havde meldt sig som frivillige, så alt blev klaret på flotteste vis. Dog havde bestyrelsen entreret med en ”pølsevogn”, hvor man kunne købe burgere og pølser, men arrangørerne blev vist lidt overrumplet af de mange der kom og ville indtage aftensmaden inden båltændingen, så mange stod i kø for at få et måltid mad inden bålet skulle tændes og båltalen skulle afleveres.

Båltalen
Til at holde årets båltale, var Marianne Damtoft Nielsen inviteret og hun sagde bl.a.:
-Hvorfor er det nu vi holder Sankt hans? Det vil jeg her komme med en lille forklaring på, for det startede for mange hundrede år siden. Det er nemlig sådan med mange af de højtider vi afholder og kender i Danmark, at de stammer fra tiden før Danmark blev et kristent land. Det vil sige at både jul og påske egentlig var nogle andre fester man holdt på de samme tidspunkter af året, før vi blev et kristent land. I vikingetiden ca. år 965, som er det tidspunkt, hvor Danmark bliver til et kristent land, da har man allerede en fest på denne årstid, hvor man fejrede at dagene blev lange, og det var en fejring af solen og lyset. Danmark blev kristent da Harald Blåtand var konge i Danmark. Det tog selvfølgelig lidt tid, for han kunne ikke bare sende det ud på TV2 News eller på Facebook, at nu var Danmark blevet kristen. Det tog lang tid, men dermed kom vi i Danmark til at fejre Skt.Hans, i stedet for den hedenske fejring af solen ved en lysfest, som vi gør her i aften. Så kan vi ligesom starte på en frisk. Derfor er bålet i aften mere end en tradition. Det er et symbol på fællesskabet. Ligesom et enkelt stykke brænde hurtigt brænder ud alene, giver mange stykker brænde varme og lys sammen. Sådan er det også med os mennesker. Derfor skal vi ikke kun glæde os over fællesskabet i aften, vi skal også være med til at skabe det resten af året. Vi fejrer Skt. Hans for at byde sommeren velkommen, og brænde gamle trælse ting af på bålet, så vi kan starte på en frisk i et stærkt fællesskab med hinanden.
Marianne Damtoft Nielsen sluttede med at ønske alle er rigtig god sommer og alle sang med på den omdelte sang – ”Vi elsker vort land”.

Kagekonkurrence

Arrangørerne havde som en nyhed i år – inviteret alle til at deltage i en kagekonkurrence, det var på aftenen linet ni flotte kager op på bordet, som alle kunne købe et stykke af.
Der skulle naturligvis kåres en vinder og det stod Knaberparret, Peter S. Madsen og Mai Grønning for, inden publikum fik lov til at smage.
Vinderne af kagekonkurrencen blev Anastasiia Muzychenko, Julie Eskedal og Jeanni Aagaard. Alle tre fik fine gaver sponseret at Aalestrup Hande & Erhverv.

Del
Vil du læse mere af
Hanne Monrad
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Hanne Monrad

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!