Ture Damtoft
AALESTRUP: Formanden for Aktive Kvinder i Aalestrup, Elin Simonsen, havde hørt historien om Emilie Moe, der forlod Jehovas Vidner, og tog kontakt for at få hende til Aalestrup, for at fortælle om et kompliceret liv, både indenfor og udenfor Jehovas Vidner.
Det var en fortælling, som mange medlemmer gerne ville høre, og forleden var der fyldt i lokalet i Knabergården i Aalestrup, da Emilie Moe mødte op.
Hun har kun fortalt sin historie offentligt nogle få gange, men hun er en eminent fortæller om sit liv på godt og ondt.
Emilie Moe indledte med at fortælle om trossamfundet Jehovas Vidner og baggrunden for familiens tilknytning hertil.
Hun voksede op i en kaotisk familie med forælde og en ældre søster på Sjælland. Begge forældre var aktive forkyndere, og familien levede efter troens regler og forskrifter. Gennem sin opvækst var hun meget splittet. Hun blev mobbet i skolen fordi hun var anderledes end andre børn, og familien holdt ikke jul eller fødselsdage.
At deltage i forkyndelsen, hvor der skulle stemmes dørklokker og uddeles eksemplarer af “Vagttårnet”, var en obligatorisk del af lørdag formiddags rutine, også for menighedens børn.
Hun befandt sig egentlig godt i Jehovas Vidner. Det var meget struktureret og hun fik mange anerkendelser når hun var ”på gadearbejde” . Hun drømte om at blive pioner, men nogle hændelser og splittelse i familien, gjorde drømmen umulig.
Emilie Moe fortalte om sine to ægteskaber, hvor hun fik henholdsvis to og et barn. Det var i forbindelse med den yngste søns fødsels, at hendes bånd til Jehovas Vidner kom tydeligt til overvejelse. Fødselskomplikationer havde nær kostet Emilie Moe livet – og det blev begyndelsen på et opgør med den tro, der havde formet hele hendes liv.
I 2017, da Emilie skulle føde sit yngste barn ved kejsersnit, opstod der komplikationer, så hun fik indre blødninger. Bagefter lå hun på intensivafdelingen og kæmpede for sit liv.
– Jeg havde ligget to dage på intensiv og forsøgte at være standhaftig. Lægerne blev ved med at sige: “Emilie, du skal have blod, ellers dør du”. Og jeg blev ved med at sige: “Nej, der må være en anden løsning”. Når lægen siger sådan, kommer ens indoktrinering op som et skjold, og man hører ikke efter, siger hun.
Emilie Moe kæmpede indædt for at undgå en transfusion, for alt, hvad hun nogensinde havde lært, fortalte hende, at det ville være forkert at modtage den livreddende behandling.
Det svære valg
Som Jehovas Vidne må man gerne lade sig behandle med såkaldte blodderivater, som er udvundet af blodets forskellige bestanddele, og derfor ikke bliver opfattet som blod indenfor troen.
Men selvom Emilie Moe forsøgte at præsentere det som et alternativ, understregede lægerne flere gange, at der skulle fuldblod til, hvis hun skulle have håb om at overleve. Da tog hun en tung, men nødvendig beslutning.
At leve med beslutningen efterfølgende var ikke nemt. I første omgang forsøgte hun at skjule det for sin familie, så stor var skammen.
Da Emilie Moe blev skilt fra sin første mand, blev hun udstødt af Jehovas Vidner. I tre år oplevede hun, hvordan det var at leve udenfor det religiøse fællesskab, og det var en tid, der blev skelsættende for hende. Da hun blev genoptaget, oplevede hun, at alle de mennesker, som hun havde kendt hele mit liv, dem kendte hun ikke mere, for hun havde ikke set dem i tre år.
I august 2021 overleverede hun et brev til De Ældste, hvor hun beskrev nogle af de ting, hun havde opdaget, og så forlod hun formelt Jehovas Vidner.
– Der gik næsten et år, hvor jeg forberedte mig på at forlade troen. Det er ikke bare en beslutning, man tager fra den ene dag til den anden.
Emilie Moe har i dag ikke kontakt til sin familie. Kun søsteren, som også har forladt Jehovas Vidner, er hun tæt med.
Hun oplæste et stærkt brev som hun havde skrevet til sin mor, som hun ikke har haft kontakt med i flere år. Det var et svært brev for hende at skrive og sende.
– Men det var det rigtige for mig, sagde Emilie Moe som for nogle år siden flyttede til Ørding på Mors.
