Akutbilen indviet i Aalestrup

Per Møller, til venstre, og Asger Andersen klippede den røde snor og indviede officielt akutbilen med base i Aalestrup.

Kørte fire udrykninger allerede lørdag

AALESTRUP: Mandag kl. 13.20 blev den røde snor klippet til akutbilen i Aalestrup.
Men allerede lørdag kl. otte indgik den i beredskabet, og samme dag var der fire udrykninger.

Den nye akutbil, der er bemandet af i alt 12 ambulance behandlere, skal være med til at nedsætte den tid, borgere skal vente på hjælp i den sydlige del af Vesthimmerlands Kommune.

– Det handler bogstaveligt talt om liv og død. Vi har været udfordret på responstiden, og akutbilen kan ligeså meget som hospitalerne i Nibe og Aars kunne, dengang jeg var dreng. Den kører ikke væk, fordi den skal ind til hospitaler med patienter. Akutbilen bliver i området og kan give den tryghed, man har behov for som borger, sagde Asger Andersen, formanden for Sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune og roste også Region Nordjylland for det gode samarbejde.

Den var gengældt fra Per Møller fra udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i regionen.

– Placeringen af akutbilen på Plejecenter Åglimt i de her fine rammer er et udtryk for det gode og tætte samarbejde der har været og er mellem Vesthimmerlands Kommune og Region Nordjylland. Akutbilen er selvsagt en klar styrkelse af det akutte beredskab i Vesthimmerland. Den supplerer det samlede præhospitale “set up” i Vesthimmerland med akutlægehelikopter i Skive, paramedicinerbil i Farsø og Hobro og ambulancer i Farsø, Aars og Hobro. Konkret vil akutbilen bevirke, at borgeren i området vil opleve, at der kommer hurtig hjælp da Akutbilen bliver i området ved endt tur og derfor klar til nye opgaver meget hurtigt efter endt opgave, sagde Per Møller.

Sammen klippede de to den røde snor til klapsalver fra de fremmødte politikere, embedsfolk og ikke mindst personale og beboere på Plejecenter Aaglimt, der bød de 12 behandlere tilknyttet akutbilen velkommen med kaffe og kage lørdag.

Del
Vil du læse mere af
Ture Damtoft
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Ture Damtoft

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i Aalestrup by eller syd for Aalestrupklik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Udfyld denne elektroniske formular til Nordjyske Distribution, hvis du bor nord for Aalestrup eller i Klejtrup områdetklik her!

Du er også velkommen til at kontakte dem på reklamation@dnmh.dk eller ringe til deres kundeservice på tlf. 99 35 34 50 i dette tidsrum fredag kl. 8.00-14.00 og mandag kl. 9.00-12.00.
Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!