Eva Bjerrum, Vesterbølle fylder 65 år torsdag 29. december.
I 40 år har Eva leveret økologiske grønsager ved din dør og har i sin butik på Korsholmvej et væld af frugt og grønt og kød og honning og meget meget mere.
Meget af det produceret på egen jord.
Eva har selvfølgelig el-traktor, en gammel go’ en, der er ombygget, og som passer til hende.
I 1981 fik Eva Bjerrum foden under eget bord og fik etableret økologiforeningen i Danmark sammen med Svanholm Gods, og så gik det hurtigt.
Drivhusets gårdbutik er i dag det største øko-supermarked nord for århus, og er også leveringsdygtig i lækre færdigretter og salater.
I Drivhusets fredags café, som har været økologisk vegetarisk siden 2006, kan man smage på de lækre sager og nyde at være på landet.
Nytårsmenuen leveret ved årsskiftet er nyeste skud på mulighederne for at leve sundt uden kød og giftstoffer.
Dagen efter fødselsdagen arrangerer Eva Harry Potter nytårsyoga i det Buddhistiske Tempel.
I 2003 da Danmark gik i krig indrettede Eva en fredssti omkring de 14 tønder land, hvor der står en Buddhistisk fredsskulptur.
Grundet en misforståelse (læs fejl) på redaktionen, kom Eva desværre ikke med i denne uges avis. Vi beklager og ønsker hende et stort tillykke.