Opdatering på uvejr: Kun mindre problemer i Vesthimmerland

To faldne træer er Vesthimmerland sluppet med indtil videre. Ud på eftermiddagen skulle risikoen være minimal.

VESTHIMMERLAND: Stormen raser lidt endnu, men for Park & Vej i Vesthimmerland har den kun givet mindre problemer.

To væltede træer er det blevet til, lidt til afdelingsleder Henning Grøns overraskelse.

– Vi snakkede om, at det var forbavsende, der ikke var sket mere. De to træer lå ud over vejen, det var vist på Viborgvej nede ved Trend. Vanddet bliver heller ikke noget problem, den kommer op på 90cm over det normale, og det er først med 160cm, at vi rykker ud til det, siger Henning Grøn.

Har det så været en storm i en kop vand?

– Nej, det blæser godt, og der kan stadig ske noget. Også fordi varigheden er så lang, siger Henning Grøn, der har en opfordring til borgere, der skal melde om et faldent træ eller et, der står og vipper.

– Borgere ringer ofte til Falck eller politiet i stedet for os, hvis det er akut. De skal ring til os på 99667386 i dagtimerne eller melde det gennem borgertip, som vi holder øje med hele tiden, via kommunens hjemmeside, siger Henning Grøn.

Vindens styrker topper omkring de 25,6 meter/sekund her ved 9-tiden og aftager derefter langsomt i løbet af dagen. Onsdag kan der fortsat være vindstød af kuling-styrke, men der skulle ikke længere være risiko for nedfaldne grene eller væltede træer.

Del
Vil du læse mere af
Ture Damtoft
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Ture Damtoft

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i Aalestrup by eller syd for Aalestrupklik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Udfyld denne elektroniske formular til Nordjyske Distribution, hvis du bor nord for Aalestrup eller i Klejtrup områdetklik her!

Du er også velkommen til at kontakte dem på reklamation@dnmh.dk eller ringe til deres kundeservice på tlf. 99 35 34 50 i dette tidsrum fredag kl. 8.00-14.00 og mandag kl. 9.00-12.00.
Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!