Nyudlært i Gedsted blev tildelt medalje

Anders og Kaspar Hessellund flankerer den nyudlærte elektriker, Ragnar Johannesen.

GEDSTED: Hos Hessellund El i Gedsted kunne man sidst i september notere sig for endnu en udlært elektriker.
Flaget var hejst og det blev fejret sammen med firmaets ansatte, at
færøske Ragnar Johannesen kunne nu kalde sig udlært elektriker. På baggrund af en utrolig flot eksamen kunne han også lade sig hædre med fagets medalje.
Under sin uddannelse og skoleophold har Ragnar Johannesens interesse for faget ladet sig bemærke, og derfor er han også udtaget til skolens talenthold. Et talenthold, hvor man opsøger mere viden inden for faget, og dykker ned i forskellige specialer. Ragner Johannesen forsætter som svend hos Hessellund El.

– Som lærested er vi utrolig stolte over, at en elev fra vores firma er udtaget til sådan en mulighed, som talentholdet er. Og resultatet af svendeprøven fortjener også en stor ros, siger Kaspar Hessellund, som sammen med sin far, Anders Hessellund, driver virksomheden og er ansvarlig for elevernes uddannelsesforløb.Han siger også, at det ligger dem nært at tage elever ind og bidrage til faget. Og det har de i sinde at fortsætte med.

Stiller krav
– Vi forventer meget af vores elever, ikke nødvendigvis mere end andre læresteder, men måske på en gammeldags facon. Såfremt man engagerer sig, får man lov at arbejde bredt med opgaverne, med tilhørende frihed og indflydelse. Vi tillader os at være skarpe og kritiske, vi stiller krav og ønsker gode resultater.
Til gengæld kvitterer vi med frihed, rummelighed og et rart arbejdsmiljø. Det handler selvfølgelig om det enkelte menneskets evne og lyst til at flytte og udvikle sig, men med vores opskrift og elevernes indsats, så er vi stolte over, at vi som uddannelsessted har flere medaljer på cv’et, siger Kaspar Hessellund og fortsætter:

– Som læremestre er vi glade for at kunne bidrage til faget og arbejdskraften, men vi kunne ikke gøre det uden vores ansatte svende, som hver især bidrager til elevernes uddannelse med deres erfaringer og viden. De er en vigtig medspiller for os. Vi har et utrolig bredt arbejdsområde, da vi dækker alle opgaver inden for faget, hvilket vi tror giver vores elever en rigtig god indsigt og forståelse for helheden omkring de forskellige ting de møder undervejs i deres uddannelse.

Savner det gamle
Faget udvikler sig hele tiden, og de enkelte læresteder forsøger altid at efterleve uddannelseskravene og yde deres bedste. Dog savner de hos Hessellund El den gamle form på fagets skoler.

– Der er for få timer med værktøjet i hånden og hvor tiden tillader ekstraordinær fordybelse i håndværket, når eleverne er på skolen. Skolens rammer for dette har altid været en succes, som desværre har fået mindre og mindre prioritet på skoleskemaet. Det ærgrer os som virksomhed, da det var med til at skabe et godt fundament for eleven, slutter Kaspar Hesselund.

I de seneste par år er den grønne omstilling blevet lidt af en mærkesag hos Hessellund El, som har flere specialister indenfor solceller og varmepumper. Opgaver som også er yderst aktuelle for eleverne.

Del
Vil du læse mere af
Hanne Monrad
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Hanne Monrad

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i Aalestrup by eller syd for Aalestrupklik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Udfyld denne elektroniske formular til Nordjyske Distribution, hvis du bor nord for Aalestrup eller i Klejtrup områdetklik her!

Du er også velkommen til at kontakte dem på reklamation@dnmh.dk eller ringe til deres kundeservice på tlf. 99 35 34 50 i dette tidsrum fredag kl. 8.00-14.00 og mandag kl. 9.00-12.00.
Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!