Ny journalist på den lokale avis

Søren Beukel Bak - ny journalist på Vesthimmerlands Avis.

AALESTRUP: Journalist Søren Beukel Bak tiltrådte mandag ved Vesthimmerlands Avis, hvor han fremover vil passe den lokale nyhedsdækning i udgivelsesområdet.
Søren Beukel Bak afløser Hanne Monrad, som gik på pension for kort tid siden efter 16 år på avisen.
Søren Beukel Bak er vokset op på et landbrug i St. Binderup mellem Aalestrup og Aars. Han blev student fra Vesthimmerlands Gymnasium i Aars og indledte derefter sin videre uddannelse på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus og med praktik på Skive Folkeblad. Bagefter blev han ansat ved Aalborg Stiftstidende, senere Nordjyske, hvor han har arbejdet i en årrække med forskellige stofområder.
Som journalist på Vesthimmerlands Avis bliver Søren Beukel Bak kastet ud i at skrive om alt fra mærkedage, generalforsamlinger og møder til artikler om borgere, nye initiativer, og hvad der i øvrigt rører sig i udgivelsesområdet.
Hans arbejdssted er på kontoret i Borgergade i Aalestrup, men på grund af arbejdets karakter vil der fremover være fleksåbningstid.
Pressemeddelelser eller tips til artikler kan afleveres på kontoret eller sendes til redaktionen@vesthimmerlandsavis.dk. Annoncer kan sendes til annonce@vesthimmerlandsavis.dk eller ringes ind på avisens hovedtelefonnummer 98 64 12 55.

Del
Vil du læse mere af
Redaktionen
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Redaktionen

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!