MØLDRUP: Møldrup bliver måske hjemsted for et nyt stort statsfængsel, der skal stå færdig til brug i 2030.
Fredag i sidste uge blev det vedtaget at bygge fængslet, men allerede i begyndelsen af året oplyste Kriminalforsorgen, efter at have undersøgt forskellige placeringsmuligheder, at fængslet skulle bygges i Viborg Kommune. To områder er nu i spil – ved Møldrup på et areal mellem Skivevej og Hobrovej, eller ved Firehuse mellem Frederiks og Karup.
Det er nu op til Viborg Byråd at finde den endelige placering. Det sker 24. april. Derefter skal projektet ud i offentlig høring, og først efter endnu et byrådsmøde i slutningen af juni kan man gå igang med den nærmere planlægning af byggeriet.
Fængslet skal have plads til 400 indsatte. Hertil kommer en personalemæssig bemanding med et tilsvarende antal ansatte. Byggeprojektet kræver et areal på 350.000 kvadratmeter, og der skal rejses et pigtrådshegn og en seks meter høj betonmur omkring fængslet.
Det er justitsminister Peter Hummelgaard (A) partierne bag en flere årig aftale om Kriminalforsorgens økonomi, der forleden blev enige om at bygge fængslet.
Oprindelig var det planen, at fængslet først skulle være færdig i 2032, men omstændigheder med pladsmangel har gjort, at planerne nu fremrykkes til 2030.