Mand fra Aalestrup udsat for sexafpresning efter Facebook-hack

AALESTRUP: En mand fra Aalestrup blev torsdag udsat for et tilfælde af såkaldt sexafpresning, efter at hans Facebook- og Messenger-konti blev hacket.
Ifølge Nordjyllands Politis døgnrapport opdagede manden, da han åbnede sin computer, at uvedkommende havde fået adgang til hans profiler.
Kort efter blev han udsat for afpresning.
Sagen udspringer af, at manden tidligere havde delt en intim video af sig selv via Messenger.
Den ukendte gerningsperson truede efterfølgende med at misbruge materialet og krævede, at manden overførte 60.000 kroner til en hjælpeorganisation i Sydafrika.
Manden valgte at kontakte politiet, som vejledte ham om at møde op på den nærmeste politistation for at anmelde sagen.
Samtidig blev han bedt om at medbringe relevant dokumentation, som kan indgå i den videre efterforskning.
Politiet oplyser ikke, om afpresningsforsøget blev gennemført, navnet på den sydafrikanske hjælpeorganisation, eller om der er spor, som kan føre til gerningspersonen.

Del
Vil du læse mere af
Ture Damtoft
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Ture Damtoft

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!