Høstdag på Hessel med gamle traditioner

Minister Marie Bjerre holdt velkomsttalen. Tv. Formand for Hessels bestyrelse, Holger Jessen.

HVALPSUND: Høst på gammeldags maner trækker altid en stor skare af interesserede. Det var også tilfældet i søndags, da Herregårdsmuseet Hessel havde arrangeret høstdag. Selvom vejret var lidt udfordrende og det gav en enkelt regnbyge, var der mødt mange interesserede.
Høstdagen er museets største arrangement.
Formanden for bestyrelsen på Hessel, Holger Jessen, bød velkommen og fortalte om dagens aktiviteter.
I år havde man formået at få digitaliserings– og ligestillingsminister Marie Bjerre til at holde den officielle velkomsttale. Hun koblede sine ministerområder sammen med landbruget og dets befolkning.

-Høstdagen er et af årets helt store arrangementer. Og I kan tro, at jeg har glædet mig. Jeg kan godt sætte mig ind i landmænd gennem århundreder har glædet sig til høsten. Høsten er noget særligt for alle os, der er rundet af landbruget. Det er ofte høsten – og udbyttet – der sætter retningen for resten af året. Derfor er høsten også omgivet med bekymring og glæde.
“Bliver det en god eller en dårlig høst i år”? Det har altid været enhver landmands centrale spørgsmål til sig selv, sagde Marie Bjerre.
I 2022 var høsten historisk god. Hvordan det kommer til at gå i år, må vi nok vente et par dage eller uger med at konkludere på.

Digitalisering

-Når vi ser på dansk landbrug i dag, er det ikke just stærke overarme og et oksespand, der er mest brug for, snarere lidt teknisk snilde og indsigt.
I dag er selv den mindste lille maskine plastret til med chips og små digitale komponenter. Ja, en moderne mejetærsker kan vel efterhånden køre selv…, fortsatte ministeren.
Og når alt på denne måde er blevet så digitaliseret og automatiseret inden for landbruget, bliver vi som museumsgæster anno 2023 nysgerrige på, hvordan livet i landbruget var engang.
Høstredskaber som selvbinder, le, aflægger og skårlægger minder os om, hvor langt vi er kommet. Danmark og landbruget skiller sig ud som et digitalt foregangsland.

Sidste år var jeg også med her på Hessel, dengang som høstpige. I år er jeg blevet forfremmet til brud. Det har jeg glædet mig meget til. Og min mand behøver ikke at blive jaloux , for det er ham, der skal agere brudgom senere på dagen, sagde Marie Bjerre.
Umiddelbart efter blev der en lang kortege af gamle traktorer og høstmaskiner kørt frem foran publikum, og Torben Larsen, Morsø Traktormuseum, præsenterede dem.
Programmet var omfattende med mange frivillige hjælpere i flotte gamle dragter.
På marken kunne de teknisk interesserede opleve de gamle maskiner på nærmeste hold og se dem i arbejde.
Brudekammer
En af nyhederne i år var et brudekammer i hovedbygningen. Brudesengen kommer oprindelig fra herregården Lundgård, som i dag ejes af borgmester Per Bach Laursen. Han og hustruen, Brith, var mødt op for at se brudekammeret og høre historien som kan føres tilbage til hans slægt. Lederen af Hessel, Elisabet Barfod Carlsen, fortalte og viste de klenodier, der findes i kammeret, bl.a. en brudekjole, en dragkiste, en servante og et skab.
Publikum stimlede sammen på gårdspladsen, da det blev annonceret, at bryllupsfølget var klar til at køre til kirke i flotte hestevogne, med brudekareten forrest. Hele familien og brudegæsterne blev præsenteret inden de gik i vognene og til sidst kom bruden med sine forældre, og fem vogne kørte mod Hvalpsund og vendte tilbage efter ”vielsen”, hvor der var dækket op til bryllupskaffe i laden.
Marie Bjerre var ”brud” og hele familien var med, ægtemanden Jan Bjerre Holst var ”brudgom” og parrets to piger, Elisabeth og Leonora var brudepiger.
Høstarbejde
Da høstfolkene havde fået deres redskaber efterset og godkendt, gik hele følget i marken for at indlede høstarbejdet. En genstridig bonde skulle en tur på jernhesten, som straf for sløset arbejde.
Ulbjerg Folkedansere gav opvisning iklædt behørige folkedragter. I køkkenet var køkkenpiger i gang med bagning, og rundt om i haven og på pladsen var der boder. Desuden var snapse- og øllauget på plads med smagsprøver.
Hos smeden, rebslageren, ivævestuen og hos vaskekonerne på gårdspladsen var der også aktivitet.
Gæsterne fik valuta for pengene. Det var et flot og imponerende arrangement, som Hessel, Hessels Venner og mange frivillige havde iscenesat denne augustsøndag på Louns halvøen.

Del
Vil du læse mere af
Hanne Monrad
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Hanne Monrad

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i Aalestrup by eller syd for Aalestrupklik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Udfyld denne elektroniske formular til Nordjyske Distribution, hvis du bor nord for Aalestrup eller i Klejtrup områdetklik her!

Du er også velkommen til at kontakte dem på reklamation@dnmh.dk eller ringe til deres kundeservice på tlf. 99 35 34 50 i dette tidsrum fredag kl. 8.00-14.00 og mandag kl. 9.00-12.00.
Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!