Hessel åbner sæsonen

Valborgsaften på Herregården Hessel onsdag, 30. april er markeringen og fejringen af overgangen til sommer.

HVALPSUND: Museet Herregården Hessel åbner sæsonen på Valborgsaften, museets årlige tradition, hvor bålet tændes, og der synges fællessange.
Valborgsaften er blevet markeret siden førkristen tid, hvor både de keltiske og germanske folk fejrede Valborgsaften, hvor vinteren skulle brændes væk og sommeren bydes velkommen, og med indførselen af vores nutidige kalender blev traditionen lagt aftenen før 1. maj.
Efter bålet er der fortællinger med lun humor i caféen med brødrene Vagn, Kaj og John Larsen om deres opvækst i Hestbæk tæt på Hessel.
I sæsonen 2025 er temaet “ud i marken”, og gæster kan finde opstillinger og beskrivelser om markarbejdet gennem tiderne på en herregård.
Hvordan afgrøderne blev brugt i husholdningen, og hvilke grøntsager blev dyrket til madlavningen.

-Markerne blev ikke kun brugt til dyrkning, idet her gik også husdyrene. Kreaturer, køer, stude og tyre, var en væsentlig økonomisk faktor for driften. Det største antal dyr var i 1800-tallet fåret, men det fik i slutningen af 1800-tallet konkurrence af svinet. Heste var vigtige for arbejdet i marken og som ridehest eller trækhest for vognene. I 1950’erne blev hesten udskiftet med traktoren, og Hessel blev mekaniseret, inden det i 1966 overgik til amtet og blev museum, siger museumsleder Elisabeth Barfod Carlsen.

Næste store arrangement på Hessel er et samarbejde med Danmarks Cykelmuseum i Aalestrup, og Dansk Nutidsmuseum i Aars søndag, 25. maj, hvor 1950erne bliver levendegjort med mange frivillige.

Del
Vil du læse mere af
Ture Damtoft
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Ture Damtoft

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!