Elever i Fjelsø vandt i trafikkonkurrence

Eleverne i 0. klasse på Fjelsø Friskole er klar til at nyde kagepersonen sammen med lærer Lone Mortensen.

0. klasse på friskolen blev belønnet med en kageperson

FJELSØ: I den landsdækkende skolestartskampagne “Børn på vej” har  eleverne i 0. klasse på Fjelsø Friskole vundet en kagemand.

Kommunerne og Rådet for Sikker Trafik står bag konkurrencen, som skal være med til at øge skolebørns sikkerhed i trafikken.

I august satte Vesthimmerlands Kommune plakater op på skolevejene med budskabet ”Børn på vej”, så trafikanter blev mindet om, at der var nye, små elever på vejene.
Kommunens skoler har undervist de yngste elever i at færdes i trafikken, så de lærer at passe på sig selv. Eleverne har blandt andet fået deres egen ”Min trafikbog”, hvor der er løst opgaver om sikker adfærd i trafikken. En opgave har været, at eleven skulle finde den sikreste vej til skole.

Løste opgaven
0. klasse fra Fjelsø Friskole har løst opgaverne og deltaget i konkurrencen. Klassen er nu udtrukket som en af vinderklasserne i Vesthimmerlands Kommune. Klassen har fået overrakt en kagemand, som var med til at give lidt ekstra julehygge.

– I Vesthimmerlands Kommune er vi meget glade for, at eleverne har deltaget i konkurrencen og dermed lært, hvordan de kan færdes sikkert i trafikken, udtaler Henriette C. Kolby, teamleder i afdelingen for Trafik og Grønne områder.

– Vi håber, at forældrene også vil komme ud i trafikken og træne med deres børn. Forældrene er helt afgørende rollemodeller og læremestre i trafikken, og de kan fornemme, hvor meget deres barn kan overskue, og hvor der skal mere træning til, siger Henriette C. Kolby.

Del
Vil du læse mere af
Hanne Monrad
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Hanne Monrad

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i Aalestrup by eller syd for Aalestrupklik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du bor nord for Aalestrup eller i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!