40 familier i Aalestrup og omegn har fået julehjælp

Så er de mange pakker klar til at blive kørt ud til 40 familier i Aalestrup og omegn. Fra venstre Vagn Hedegaard, Svend Ejlskov, Poul Erik Jensen, Per Trip, Lisbet Primdahl og Sys Monrad. Forrest Connie Hvid.

Familierne fik julehjælp fra Røde Kors og Carpe Diem

AALESTRUP: Røde Kors i Aalestrup og den lokale forening Carpe Diem var  igen i år fælles om at dele julehjælp ud i lokalområdet.
I år er der rigtig mange, der har søgt om lidt ekstra til at holde jul for, og de to foreninger kunne i år glæde 40 familier, heraf 86 børn, med en glædelig ekstra gave.
Et væld af flotte indpakkede julegaver stod klar i ”Biksen” til afhentning tirsdag formiddag i sidste uge da Lisbet Primdahl og Sys Monrad fra Røde Kors, Vagn Hedegaard, Per Trip og Poul Erik Jensen fra ”Carpe Diem – Grib dagen” mødte op.
Det hele var pakket i store papkasser – én til hver familie, der skulle have besøg denne tirsdag.
De to foreninger har igen i år et samarbejde om at uddele hjælp i form af gavekort og gaver til familier, der trænger til lidt hjælp til julen.

– Carpe Diem ser med glæde på, at flere fra lokalområdet donerer penge til vores forening, siger Poul Erik Jensen. Det giver os mulighed for at hjælpe, hvor der er behov.

– Der er stadig en del, der behøver en lille håndsrækning for at få en god jul. Det håber vi, at vi kan være med til, med donationer fra de to foreninger, siger Sys Monrad fra Røde Kors.

40 familier med 86 børn har fået hjælp. Hver familie fik et gavekort til køb af madvarer og gaver til alle børnene. Gaverne bliver købt hos Connie Hvid og Svend Ejlskov i “Biksen” i Aalestrup, som også giver et bidrag til gaverne. Alle gaver bliver flot pakket ind, så de er lige til at lægge under juletræet.

Tidligere blev familierne visiteret gennem børnehaver, men i de senere år har man valgt at udlevere ansøgningsskemaer. Efterfølgende blev de indsendte ansøgninger godkendt hos Vesthimmerlands Kommune så man kunne være sikker på at hjælpe de rigtige modtagere.

Efter pakkerne var fordelt i bilerne, samledes ”uddelerne”  i Aalestrup Sognehus, hvor Lis Saugbjerg havde sørget for kaffe, mens man planlagde det videre forløb.
Herefter kørte de fem glade repræsentanter fra de to foreninger rundt til de udvalgte familier, efter forudgående aftale, med gaverne, og for at ønske familierne en glædelig jul med en hilsen fra Røde Kors og Carpe Diem.

– Det er en god tradition, som vi ser frem til med glæde, og vi bliver selvfølgelig godt modtaget, når vi kommer ud til familierne. Det er dejligt at kunne hjælpe og se den glæde det giver, siger de.

Del
Vil du læse mere af
Hanne Monrad
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Hanne Monrad

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!