Viceaften i Aalestrup var også et jubilæum

Gruppen "DeVise". Fra venstre : Christina Nielsen, Helga Olofsdottir, Maria Dalsgaard, Lis Hemdrup, Mette Dam, Poul Hjul Andersen og Vagn Laursen og i baggrunden de to musikanter, Tage Asp og Brian Svendsen.

AALESTRUP: En hel weekend stod i musikkens og sangens tegn i Den Jydske Rosenpark i Aalestrup 7. og 8. september.
Det begyndte lørdag, hvor der hele eftermiddagen var der forskellige indslag med musik og sang, og ind imellem et trylleshow for børn og voksne med Christian Langballe, Hobro.
Efter en lille pause mødtes 110 personer til middag i pavillonen, hvor der blev serveret en lækker menu fra ”Den Gamle Foderstof” i Gedsted.
Der var inviteret til viseaften med gruppen ”DeVise”. Gruppen kan i år fejre 10 års jubilæum, da sangerne i 2014 havde deres første optræden, netop i Den Jydske Rosenpark i Aalestrup. De fleste af gruppens medlemmer er de samme, som var med i begyndelsen, mens andre er kommet til senere. Også denne aften var der en enkelt debutant, nemlig Maria Dalsgaard.

Rosenvalen og Solitudevej
Det blev en fantastisk aften med mange kendte viser, der blev fremført på professionel vis. Mette Dam indledte ”forestillingen” med ”Rosenvalsen” af Bent Fabricius Bjerre, og derefter gik det slag i slag med andre kende viser og sange, blandet med fællessang.
Vagn Laursen gjorde igen lykke med sin fortolkning af ”Solitudevej” – naturligvis klædt i en rød kjole og en stor rød hat. En af de sidst tilkomne, Lis Hemdrup, sluttede rækken af viser af med en dramatisk sang ”Primadonna”, og det blev en festlig afslutning.
Gruppens ”vicevært” er Per Bisgaard, som også denne aften ledte publikum gennem programmet, naturligvis med sjove anekdoter og historier. Mette Dam takkede for aftenen og kunne røbe, at Per Bisgaard var en trofast ”vært” – han har ikke meldt fra en eneste gang gennem de 10 år.

Del
Vil du læse mere af
Hanne Monrad
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Hanne Monrad

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i Aalestrup by eller syd for Aalestrupklik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du bor nord for Aalestrup eller i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!