Skt. Hans Aften i Rosenparken i Aalestrup

AALESTRUP: Endelig blev det sommer og Sct. Hans aften, søndag, kunne afvikles i et dejligt lunt sommervejr.
Bestyrelsen i Den Jydske Rosenpark havde inviteret til det traditionelle arrangement med bål, båltaler og underholdning, som så mange gange før.
Sidste år måtte man, på grund af tørke i juni måned, undvære bålet, men i år skulle der være bål og der blev ingen chancer taget, så bålet blev anbragt på søen. Bestyrelsen havde fået hjælp til at opbygge bålet, på forsvarlig vis, af den lokale tømrermester Torben Halkær.
Mange var mødt op til en dejlig sommeraften på plænen foran pavillonen, som var smukt rammet ind af farverige roser og andre smukke blomster og på den smukke park, der vender ned mød søen.
-Vi skønner, at der var omkring 350, der havde valgt at tilbringe denne aften i Rosenparken, siger bestyrelsesmedlem Per Bisgaard og der var en dejlig stemning.
Flere havde meldt sig dom frivillige hjælpere til arrangementet, hvor der også blev solgt grillmad og drikkevarer.
Den lokale duo, Jette og Heine, underholdt med musik og sang.

Bål på søen
Man havde valgt at ”underholdningen” skulle foregå på plænen foran pavillonen, da der var meget vådt på den nederste del af plænen mod søen.
Det afstedkom, at der ikke lige var helt styr på timingen, så man måtte afbryde ”Midsommersangen”, da fyrmestrene fik gang i bålet hurtigere end forventet.
-Alle måtte hurtigt ned på plænen, fortæller Per Bisgaard, for at overvære det fine bål, der var trukket ud på søen – men sådan er det jo, ”når man sender live”!
Som årets båltaler havde bestyrelsen i år valgt skoleleder på Aalestrup Realskole, Dorte Albæk, der takkede for invitationen.
Dorte Albæk fortalte om de ting, hun forbinder med midsommer: Midsommer er lys, der varer ved. Bål, der slår gnister. Glade stemmer, der blander sig med hinanden. Studenterhuer, der viser sig overalt i gadebilledet. Fællessang, der luner.
-Uanset hvilken melodi, man synger, hvilket næb man synger med, eller hvilken hue man har på til anledningen, så er midsommer og Sankt Hans indbegrebet af Danmark. Til Sankt Hans er ”sommerens hjerter så varme, så glade” og her går ”ungdom til dans”. Midsommer er en særlig tid, for mig faktisk lige så vigtig som julen. Hvor vi i julen samles og mødes i det store mørke om de små lys, så mødes man i midsommeren – og her i aften – om det lille mørke for sammen at fejre det helt store lys. Selv om vi nødigt vil se det i øjnene, så ved vi, at nu drejer årshjulet en tak. Her midt i sommeren går vi nu – ja, jeg er ked af at ødelægge den gode stemning – mod mørkere tider.
Dorte Albæk fortsatte sin tale med at sige, at denne aften handler om fællesskab og sammenhold. Om at række ud efter hinanden og blive til et stærkere ”VI”.
-Vi er fælles om de fortællinger, der har skabt denne aften, om denne lysfest, der skulle holde det onde fra livet. I gammel tid troede man på, at det var i midsommeren at hekse og trolde huserede mest. Sankt Hans rummede en masse magi for fortidens mennesker. Naturen er ved midsommer fuldt mættet af al den kraft, den har suget til sig gennem foråret og sommeren og man mente på den tid, at det til Sankt Hans, på den længste dag, lønnede sig at samle lægeurter i naturen – f.eks. sankthansurt.
-Og så var der også Sankt Hans duggen – altså duggen der falder nu i aften – den blev i folketraditionen anset for at være helbredende og blev indsamlet og puttet på flaske, så man havde medicin på lager indtil næste midsommer. På denne aften var den gode magi altså helt særligt virksom. MEN, med god magi følger også ond magi – og man troede at alskens onde kræfter var på spil den aften – altså i aften. Vi er heldigvis holdt op med at brænde hekse og sende dem ad hekkenfeldt til – til Bloksbjerg.
Det gjorde man dengang man var sikker på at ”hver by havde sin heks og hvert sogn sine trolde”
De hekse vi har i dag, har selv valgt at kalde sig netop det. Det er mennesker, der er kloge på naturen og som lever synkront med årstiderne. De tager ikke mere fra naturen end den kan holde til at give. Det kan man nok lære noget af.

Grundtvig
-Som skolemenneske er det naturligt for mig, at kigge i retning af altmuligmanden Grundtvig som både var præst, samfundsdebattør, salmeskriver, skolemand og meget andet, sagde Dorte Albæk.
Grundtvig viede blandt andet sit liv til kampen mod både den falske oplysning og den manglende oplysning. Livsoplysning og dannelse er vejen til at blive klogere på livet. Grundtvig stod om nogen for lyset, for fællesskabet og for frihed.
Så på en midsommeraften som i aften, synes jeg det er passende også, at give Grundtvig lidt plads, en tanke og en tak for lyset.
Fællesskabet og vores nationale stolthed føles næsten aldrig så stærkt som når vores landshold spiller slutrunder og det går godt forstås. Vi sukker efter pokalen, som nogen har lånt siden 1992.
Vi forener os i tusindtal på stadions i Tyskland når VI spiller kamp og VI stiller op – også i tusindtal – langs de Franske landeveje og hepper på Jonas og håber at Vingegaards vinger også kan bære i år. Måske krammer vi endda den helt fremmed vi står ved siden af på stadion eller på en fransk landevej i ren begejstring når der scores eller vindes.
-Vi glæder os til den lange, smukke, vidunderlige (og forhåbentlig varme) sommer, der ligger foran os. Vi glæder os til lyset og bålet, der varmer os helt ind i ” vores hjerter, så de aldrig bliver tvivlende kolde”
Dorte Albæk sluttede sin tale med at ønske god Sankt Hans og rigtig god sommer!