NØRAGER: Natten til torsdag blev der for tredje gange på få uger stjålet diesel fra de maskiner, som firmaet Arkil parkerer ved Jernbanegade efter hver arbejdsdag.
Denne gang blev der stjålet omkring 400 liter diesel fra en gravemaskine, rendegraver og to dumpere, i alt er der blevet stjålet 1100-1200 liter.
Der er også blevet stjålet andre ting, bl.a. en trailer, stige og adskillige batterier som Arkil har fået tilbage efter et opkald fra politiet.
Arkils medarbejdere hentede det hele på en adresse i Vesthimmerland, hvor der stod et tankanlæg med tæller, og hvorfra der tilsyneladende kunne tankes diesel til både personbiler og lastbiler.
Læs mere i Vesthimmerlands Avis.