Hanne Monrad
Mange børn og voksne mødte op til festlig eftermiddag
AALESTRUP: Søndag eftermiddag var der inviteret til julefest i Torvet i Aalestrup.
Præcis klokken kl. 14 lød der julemusik gennem Vestergade. Kimbrergarden fra Aars marcherede gennem byen, iført nissetøj, til Torvet, hvor de gav en koncert.
Lidt efter lød der toner fra en stor brandbil. Det var Julemanden, der på den måde blev fragtet til Torvet, og det gjorde lykke hos de mange børn. Også, at de måtte komme nærmere på brandbilen – og endda sidde på førersædet.
Det var de tre brandmænd, Dennis, Emil og Sidsel, der havde påtaget sig dette populære indslag i programmet.
Galleri Aalestrup er altid med, når der sker noget på Torvet i Aalestrup. Igen med en tombola, hvor man kunne vinde flotte kunstgevinster, og galleriets bestyrelse sørgede for, at publikum kunne få varm gløgg og æbleskiver.
Knaberparret, Signe Bulder og Poul Spanggaard, solgte varm kakao, pølser og brød til fordel for Knaberfonden.
Tryghed, ensomhed og fællesskab
Der er også tradition for en juletale, inden træet tændes. Denne opgave var i år lagt i hænderne på formanden for Aalestrup Seniorer, Ingelise Nielsen. Hun havde fokus på tryghed, ensomhed og fællesskab.
– Tryghed: Jeg er opvokset med min mor og far og søster i skoven. Et skønt sted at være barn. Vores legeplads var i naturen og i savsmuld.
– Når vi nåede til november, var julen så småt begyndt. Når klapjagten var overstået, begyndte min far at klippe pyntegran i skoven, og lidt senere fældede han juletræer. Min mor solgte graner og juletræer. Vi hjalp lidt til.
– Inde i køkkenet blev der bagt småkager til hele familien. Familie og venner blev ofte inviteret ind til en kop kaffe når de hentede juletræ.
– Juleaften blev altid holdt sammen med min fars familie, som boede på landet. Min faster og onkel boede tæt på vores bedsteforældre.
Ensomhed: Ensomhed er ikke noget, man altid selv har valgt. Måske er man ny i byen, måske er man blevet alene, er genert eller ikke kender nogen at følges med.
– For år tilbage kendte jeg en pige som selv valgte ensomheden. Det gik fint om sommeren, men da december og mørket kom og julen nærmede sig, var det lige pludselig ikke så nemt længere.
– Hun deltog ikke i så meget op til jul, for når nogle inviterede hende ud, var det nok bare fordi de syntes, at det var synd for hende at sidde alene.
– Juleaften blev hun inviteret til familien, men der var en opgave til hende. Hun skulle tage risalamande med. Hendes samvittighed forbød at sige nej. Selvfølgelig skulle familiens jul ikke ødelægges bare fordi hun ville være alene. Hvis der er noget, der kan give fællesskab, er det en mandel i risálamanden. Juleaften er en mandel jo ikke bare en mandel, men en speciel mandel. Det vidste familien jo godt.
– Juledag kunne hun godt fornemme hendes valg at være alene nok ikke var rigtig. Det var nu alligevel dejligt at dele oplevelser med andre og være i et fællesskab.
– Fællesskab: Når man er lille, er første skridt svært, men det kan det første skridt til fællesskab også være, uanset alder. Der skal være mindst to for et fællesskab kan lykkes. Det er nødvendigt, at begge parter vil fællesskabet. Mange børn og unge har det svært i dag.
– I mange år så jeg selv meget efter, hvordan andre gjorde tingene, hvilket tøj de havde på, og forsøgte at være en kopi af dem. Vi børn kom fra landet, og i byen var børn anderledes klædt end vi var. Det er svært at være en anden end den man er. Mennesket er ikke født til at være en kopi. Forsøg at være jer selv uanset alder.
– Her i Aalestrup og omegn har vi mange muligheder for fællesskab. Vi har et rigt foreningsliv – her er plads til alle, uanset alder. Fællesskabet gør en forskel. De giver glæde og det hjælper når livet føles lidt stille og ensomt.
– Når vi om lidt tænder lysene på juletræet, så lad det være et symbol på det, vi kan skabe sammen. Et lys kan jage mørket væk i et hjørne – men mange lys kan fylde hele torvet med varme.
Efter talen gik der ikke mange minutter, før alle, sammen med Julemanden, talte ned og på slaget tændtes juletræ, lysnet og byens flotte guirlander strålede om kap.
Børnene var blevet lovet en slikpose, som der er tradition for, og de stod alle på rad og række på torvet, hvor Julemanden og hans medhjælper var klar til at glæde de mindste med lidt godter.
