Pilgrimsvandring fra Testrup til Fjelsø i år

Mange deltog sidste år i vandringen i den dejlige natur. (Arkivfoto)

TESTRUP: Søndag, 25. august kan man igen komme på pilgrimsvandring med start fra Testrup.
Vandringen er den syvende i rækken, og i alle årene har der været rigtig god tilslutning.
Vandringen går fra Aalestrup til Gl. Hvam, videre til Kallestrup, Tulsbjerge, Ettrup og slutter ved søen i Fjelsø.
– Vandring er blevet meget populært, siger Lis Haugaard, formand for Testrup Menighedsråd. Og heldigvis nyder mange vores skønne natur og de mange stier/vandreruter, der er i området. At bevæge sig støt fremad – det ene ben foran det andet, giver foruden motion også en fantastisk ro i vores hoveder. Vandringen her giver forhåbentlig ro, men også skønt socialt samvær.
Testrup Beboerforening og menighedsrådet har gennem årene arbejdet sammen med flere omkringliggende byer. Turene har tidligere gået til Skivum, Østrup, Hverrestrup/Simested, Hvam og Kgs. Thisted og Vesterbølle/Gedsted. I år er det så Fjelsø, der samarbejdes med.
Dagen begynder i Testrup kirke, hvor sognepræst Line Karmann Børding sender folk godt afsted på dagens tur. Efter en kop kaffe og en bolle kører man samlet i biler til Aalestrup Skole, hvor vandringen starter.
På de ca. 12 km som turen er på, vil Anne Jensen fra Lokalhistorisk Arkiv fortælle lidt historie om området ved Tulsbjerge.
Deltagerne vandrer en strækning i stilhed og oplever hvilken indflydelse, det har på krop og sind. Når vi når Fjelsø sluttes af med kaffe og kage, inden man bliver kørt i bil tilbage til
Aalestrup.
Tidligere år har der været fra 40 til 75 deltagere, så håbet er, at mange vil med på vandring i år, slutter Lis Haugaard.

Del
Vil du læse mere af
Hanne Monrad
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Hanne Monrad

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i Aalestrup by eller syd for Aalestrupklik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du bor nord for Aalestrup eller i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!