AARS: I maj udbasunerede Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), at den kommunale serviceramme for 2025 blev løftet med 3,4 mia. kroner.
Af dem var 0,6 procent øremærket til Vesthimmerlands Kommune, hvilket ville give et løft på 20.400.000 kroner.
Nu, mindre end tre måneder senere, viser det sig, at kommunen skal betale et stort set enslydende beløb tilbage til staten på grund af regulering af det, der hedder balancetilskud.
I værste fald skal der findes besparelser på budgettet for 2025 på otte mio. kroner, hvilket sandsynligvis ville medføre forringelser af serviceniveauet for borgerne og altså det stik modsatte af det løft, som KL og Regeringen lovede.
Mandag ansøgte kommunens ledelse om særtilskud på møde med indenrigsministeren.