Om et liv med fisk og musik mellem to Bro’er

Anders og Bent Bro.

Musik og underholdning med søn og far i Fjelsø 3. september

FJELSØ: Fjelsø Kultur- og Forsamlingshus og Fjelsø Klotrup Seniorer har arrangeret en aften i selskab med de to herlige gutter Anders og Bent Bro fra Thyborøn.
Og det er nok ikke forkert at regne med, at det handler om Thyborøn, om fiskeri og familieforhold, når Anders og Bent Bro går på scenen med klaver og guitar torsdag, 3. september i forsamlingshuset i Fjelsø.
Tilsat vestjysk groft saltet humor og med smil og humor som drivkraft, tager de to Bro’er publikum med på en musikalsk sejltur.
Anders Bro er nævnt først, fordi han uden tvivl er det største musiske talent af de to herrer i denne konstellation mellem to Bro’er, forlyder det fra dem selv.
Anders Bro er journalist på TV/2 Midtvest, hvor han blandt andet er den ene del af duoen, der kørte landsdelen tynd sammen med Vibeke Nipper i ”Fotovognen”.
Han har spillet og sunget siden han var helt lille.
Han spiller på klaver, keyboard, harmonika og guitar.
Ud over at spille med ”den gamle” er Anders Bro også en fjerdedel af gruppen ”Fætters”.
Bent Bro har i 35 år arbejdet med – og for – fiskerne fra Thyborøn Havns Fiskeriforening. Siden 1981 har han været medlem af ”Tørfisk”, hvor han efter 42 år gik i land i 2023.
Anders og Bent Bro har spillet sammen i 15-20 år – og mens Anders Bro mestrer flere instrumenter, holder Bent Bro sig til sin guitar – sin trofaste følgesvend siden 1969, hvor han modtog den første undervisning.
Det er også Bent Bro, der forestår snakken og introduktionen til sangene, hvor flere nok også vil mene, at snakketøjet er bedre end ”spilletøjet”.
Anders og Bent Bro vil tage publikum med på en sejltur i sang og musik med fortællinger fra det vestjyske område. Der indgår altid flere fællessange, så publikum også bliver en aktiv del af koncerten.

Del
Vil du læse mere af
Hanne Monrad
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Hanne Monrad

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!