Ny Debatfestival begynder i Aalestrup

Forfatter og journalist Roger Buch holder foredrag i Aalestrup Bio under debatfestivalen i Vesthimmerlands Kommune.

AALESTRUP: Fra torsdag er der debatfestival i Vesthimmerlands Kommune, og første tilbud er i Aalestrup, hvor journalist og forfatter Roger Buch holder foredrag med titlen “Hvem bestemmer farverne”.
Foredraget sætter fokus på, at demokrati er rationalitet, fællesskab og kærlighed, men der skal være plads til konflikt, følelser og had.
Det foregår i Aalestrup Bio og er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Formålet med Debatfestivalen er at skabe refleksion hos deltagerne og sætte fokus på debattens oplysende rolle. Debatfestivalen skal styrke lokal deltagelse, bl.a. gennem inddragelse af andre lokale kulturaktører og foreninger.
Deltagerne får konkret viden fra eksperter, meningsdannere og politikere, hvilket skal bidrage til en bred og anerkendende dialog, og skabe en platform for debatarrangementer baseret på aktuelle samfundstemaer, som engagerer borgere i Vesthimmerlands Kommune og styrker folkeoplysningen.
Udover arrangementet i Aalestrup er der arrangementer i Farsø, Ranum, Aars og Hornum med både foredrag, debatter og musikalske oplevelser.
Arrangører af Debatfestival 2025 er Vesthimmerlands Biblioteker, Aftenskolerne LOF, Lilleskolen for voksne, og Kulturhus Søttrup, Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museum samt Kultur og Fritid, Vesthimmerlands Kommune.

Del
Vil du læse mere af
Redaktionen
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Redaktionen

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!