Nu driver Steffen også Tusindfryden

Camilla Vigsø (i midten) og Hanne Staun Jensen tager sig af butikken til daglig.

AALESTRUP: Egentlig ville Steffen Andersen bare foreslå en aftale om levering af blomster fra Tusindfryden i Jernbanegade i Aalestrup til Centerkiosken i Farsø og Superkiosken i Aalestrup, som han begge driver.
Men besøget udviklede sig, da han fandt ud af, at Anja Sørensen og Dorrit Sørensen gerne ville af med butikken:
– Så tænkte jeg, at det kunne være smart at springe et led over. Jeg fandt også ud af, at Camilla Vigsø, der er uddannet blomsterdekoratør, gerne ville fortsætte i butikken og gøre det som daglig leder.
Handlen er gået stærkt. Besøget fandt sted for en god måned siden, og papirerne er skrevet under i løbet af april med overtagelse 1. maj.
Steffen H. Anersen erkender, at han ikke ved alverden om blomster. Til gengæld ved han en del om at drive forretning: Foruden de to kiosker og nu en blomsterhandel driver han også Bladcentralen i Aars.
Indtil videre er der ikke planer om at levere blomster fra Aalestrup til Bladcentralen i Aars.
Tusindfryden holdt lukket fredag og lørdag i sidste uge, hvor der blev flyttet lidt rundt på tingene og sat nyt op.
Mandag 4. maj var første åbningsdag med ny ejer:
– Vi holder også en officiel åbning på et tidspunkt, men den første uge bliver rigtig travl: Det er jo Mors Dag på søndag, siger Steffen Andersen.
– Det er den travleste dag i hele året, supplerer Camilla Vigsø.

Del
Vil du læse mere af
Søren Beukel Bak
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Søren Beukel Bak

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!