Knaberrevy med fuld besætning

Lisa Bjørn, tv., er som sædvanlig instruktør på revyen.

AALESTRUP: Den har længe været undervejs – Årets Knaberrevy – på grund af forskellige udfordringer er den blevet udsat flere gange.
Men nu er det ganske vist!
Lidt i utide bliver der spillet Knaberevy, men nu er alle klar til at levere endnu en af de traditionelle revyer med alt det, der skal til.
Musik- og Teaterforeningen Membranen i Aalestrup har et rigtig godt hold, som gerne stiller op for at være med til at give borgerne i byen og efterhånden også et stort publikum fra et større område en festlig oplevelse på Knaberscenen.
Et stort hold med 11 aktører, et fire mands orkester, lys og lydfolk, samt et stort hold hjælpere, er godt i gang med at samle trådene til en festlig og munter kavalkade om stort og småt.
De medvirkende i årets revy er: Claus Laursen, Poul Hjul Andersen, Janne Worm, Sidsel Strøm Andersen, Mette Rold, Trine Rold, Toke Christensen, Tanja Jensen og revydebutanterne Brian Lund, Lis Hemdrup og Daniel Højgaard.
Orkesteret er i år med Lasse Uggerhøj Johansen, Tage Asp, Darko Popic og Henrik Bisgaard.
Det er et af de største hold, der endnu har været på scenen til en revy.
Allerede onsdag 5. marts går det løs og der bliver spillet revy også torsdag 6. og fredag 7.marts.
Alle aktører, musikere og ikke mindst instruktør Lisa Bjørn, har lige nu travlt med at få det hele på plads til premieren. Men fra hele holdet lyder, at der bliver arbejdet på igen at få en forrygende revy med gode tekster. Der bliver muntre sketches, monologer med lidt bidsk ironi og alt, hvad der hører sig til i en lokal revy.
Lige præcis, hvad der skal røres ved, og hvem der skal “udleveres” på en god måde i år, må man vente med at få kendskab til.
Som sædvanlig er det Lisa Bjørn, der instruerer de muntre løjer, og ved hendes side står hendes trofaste assistent, Vita Asp, som har styr på det hele, lige fra rekvisitter til kaffebrygning under prøverne.
Forfattere til løjerne er også gamle kendinge, der tænker tekster til revyen gennem hele året, nemlig Ejner Noe, Vagn Reitz, Poul Hjul Andersen, Janne Worm samt instruktøren Lisa Bjørn. Alle har en finger på pulsen og opsnapper når der sker noget sjovt – eller alvorligt – i Aalestrup og omegn.
– Det skal da med i revyen, er deres kommentar, når der sker noget, der kan omsættes til en munter tekst. Revyforfatterne har adskillige gange stukket hovederne sammen i den seneste tid for at få en god og alsidig revy, der helst også skal gøre noget godt ved lattermusklerne.
Så publikum kan vente sig et par sjove timer på Knaberscenen når årets revy har premiere onsdag, 5. marts. Billetsalget er allerede godt i gang.
Også i år kan man inden forestillingen fredag indtage en lækker buffet i Galleri Aalestrup. Det er Poul Spanggaard, der står for dette arrangement.

Del
Vil du læse mere af
Hanne Monrad
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Hanne Monrad

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!