Knaberne løber det nye år ind

AALESTRUP: Hvis tøjet strammer en anelse efter juletiden, kan en del af løsningen ligge på Himmerlandsstien søndag, 4. januar.
Denne dag arrangerer Knaber Motion traditionen tro Himmerlandsstiløbet med tre distancer, alle med mål ved Aalestrup Idrætscenter.
De seneste år har det også været en tradition med hvidt føre. I 2024 endda så meget, at foreningen valgte at udsætte løbet til begyndelsen af februar.
I år fik de 124 deltagere en smuk tur i det vinterklædte og kolde landskab søndag, 5. januar.
Den længste rute er en halv maraton, altså 21,1 km med start i Skals. 12 km-ruten begynder i Møldrup, mens den korteste rute på cirka 6 km har start i Hvam.
Og deltagerne behøver ikke døje med at finde frem til startstederne. De bliver kørt i bus fra idrætscenteret til de tre byer.
Denne transport samt suppe med tilhørende øl eller vand er med i startafgiften. Det samme er væske i Møldrup og Hvam, samt muligheden for at få et bad i Aalestrup Idrætscenter efter anstrengelserne.
Til gengæld er tidtagningen i år op til den enkelte deltager:
– Vi plejer at samarbejde med IF Kvik, der har et system med chip. Men ham, der står for det, er ude at rejse hen over nytår, så det må vi klare os uden. Derfor har vi sat prisen ned, så den kun lige dækker transporten og forplejningen, siger Lars Christiansen, formand for Knaber Motion.
Antallet af deltagere har i en årrække ligget på lidt over 100. Lars Christiansen håber på et tilsvarende antal i år.
– Men på grund af den manglende tidtagning har vi droppet præmier. Det kan måske få enkelte til at blive væk, siger han.

Del
Vil du læse mere af
Søren Beukel Bak
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Søren Beukel Bak

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!