Jubilæum med stor opvisning

Med fanen i spidsen byder Ulbjerg Gymnastikforening til opvisning på søndag.

ULBJERG: I den sæson, der nu lakker mod enden, har Ulbjerg Gymnastikforening haft 25 års jubilæum. Det bliver markeret, når foreningen søndag 23. marts byder indenfor til en forrygende eftermiddag med gymnastikopvisning i Ulbjerg Kultur- og Fritidscenter.
Foreningen kan se tilbage på en vellykket sæson:
– Vi er rigtig glade for, at mange børn og unge har lyst til bevægelse og masser af gymnastik i Ulbjerg. Til opvisningen skal børneholdene blandt andet vise resultatet af vinterens mange anstrengelser, når seks af foreningens egne hold går på gulvet, fortæller formanden Christina Ambrosius.
I alt har foreningen i denne sæson udbudt 15 forskellige hold, og der har været en rigtig god tilslutning til nærmest dem alle.
Forrige weekend var foreningens “Juniorhold” til DGI Midtjyllands Junior/Voksen Stævne i Bjerringbro lørdag. Søndag var “Springfiduserne” til Børnestævnet – ligeledes i Bjerringbro.
Når Ulbjerg Gymnastikforening 23. marts slår dørene op til et brag af en gymnastikopvisning i de vante rammer i Ulbjerg, bliver det ikke kun med seks af foreningens egne hold på gulvet, for gymnastikforeningen har også inviteret hele fire gæstehold i anledning af jubilæet:
– Vores 25 års jubilæum skal da fejres. Derfor får vi besøg af DGI Midtjylland VGF Minijuniorhold, VGF Rytmedamer, Sportsacro Galten og sidst, men ikke mindst kommer DGI Midtjylland VGF Juniorhold, som vil sætte et flot punktum på en forhåbentlig dejlig gymnastikdag, siger formanden.
Som sædvanligt afsluttes denne festlige dag med Ulbjergs længste kagebord.

Del
Vil du læse mere af
Søren Beukel Bak
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Søren Beukel Bak

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!