Søren Beukel Bak
Efter 28 år er Agner Svenningsen trådt ud af bestyrelsen for Danmarks Cykelmuseum, men han stopper ikke med at fortælle
AALESTRUP: Han havde boet 10 år i byen, og havde da kigget indenfor. Meget mere var det heller ikke blevet til, da Agner Svenningsen i Aalestrup for 28 år siden blev opfordret til at komme til generalforsamling på Danmarks Cykelmuseum.
Inden han tog hjem, var han kasserer, få år senere formand, hvad han forblev i 21 år – og han sad i bestyrelsen til generalforsamlingen forleden.
Ved den lejlighed trak han sig. I en alder af 88 år mente Agner Svenningsen, at nu havde han taget sin tørn.
Det hindrer ham dog ikke i fortsat at passe Dansk Cykelmuseum hver fredag i åbningstiden fra 1. maj til 30. september.
– Og hvis nogen ringer om andre tidspunkter, så kommer jeg som regel også. Jeg bor jo nær ved, og jeg kan ikke bare sidde og trille tommelfingre, fortæller Agner Svenningsen over en kop kaffe i mødelokalet på museet.
Et liv med pumper
Han er ikke knaber af oprindelse, men er født i Feldborg ved Karup. Som ung kom han i lære på Frichs Lokomotivfabrik i Aarhus, inden det blev til tre år i Flyvevåbnet som våbentekniker.
At trille tommelfingre har han aldrig gjort meget i, så efter flyvevåbnet blev det til flere spændende jobs, blandt andet en periode som værktøjsmager hos G.A.L. Thorsen i Aarhus – en tid, der gav mange gode anekdoter at fortælle.
Det blev dog pumper, primært spildevandspumper, der kom til at fylde hovedparten af hans arbejdsliv.
Først 20 år hos Flygt Pumper, hvor han i mange år havde ansvaret for Sønderjylland. 15 år med adresse i Aabenraa betyder, at han i dag taler tysk – og det er nyttigt, når gæster fra nabolandet besøger museet.
Siden fulgte 25 år hos Jysk Pumpeservice i Aalestrup, som hans bror drev. Derfor har han boet i byen i 38 år, også efter sin pensionering i en alder af 75. Og så er vi fremme ved museet, hvor han altså kom til at gå til generalforsamling en dag i marts 1997.
Fuld af historier
– Jeg var lidt hård ved dem på den generalforsamling. Som den eneste ville jeg ikke godkende regnskabet for året før, husker Agner Svenningsen.
Så var det såre naturligt, at han måtte overtage kassererposten.
Selv i en alder af 88 år lyser energien, og ikke mindst fortælleglæden, ud af ham.
Om dengang museet drømte om at bevare skinnerne på Løgstørbanen fra Aalestrup til Aars og køre med skinnecykler – men pludselig var de fem borgmestre langs banen gået sammen om at sælge skinnerne:
– Vi havde 23 skinnecykler, og i de år, vi nåede at køre med dem, tjente vi 75.000 kroner om året. Vi havde foreslået at flytte dem halvanden meter til den ene side – det var der plads til – så der kunne være både cykelsti og skinner. Men de solgte skinnerne.
Eller historien om de år, hvor Aars spillede en rolle i cykelløbet Danmark Rundt:
– Vi var med i vognen rundt og havde plads i den pavillon, der blev stillet op i målbyerne. Fjernsynet kom og snakkede med vi tre gamle i alle byerne – det kunne mærkes på besøgstallet.
350 ansatte
Når Agner Svenningsen viser rundt i museets fire etager, kan han fortælle om alle cyklerne og deres oprindelse.
Bygningen fra 1920 blev bygget som direktørbolig til Peter Andersen, der skabte Cykle- og Ringfabrikken Jyden omkring forrige århundreskifte. Han begyndte som mejerist, men snart tog cyklerne over. De blev fulgt af biler, motorcykler, symaskiner og meget andet.
På toppen beskæftigede Peter Andersen 350 mand i Aalestrup, og virksomheden fyldte hele firkanten mellem Borgergade, Aagade, Nygade og kirkegården.
Selv havde iværksætteren ikke glæde af den flotte bolig ret længe. Virksomheden kom i krise først i 20’erne, og huset blev solgt til en dyrlæge.
Siden rummede det også alderdomshjem i en periode, inden lampefabrikant Harald Horn – der havde overtaget fabriksbygningerne, da den sidste cykel var fremstillet i 1962 – sammen med en kreds af borgere fik oprettet museet. Det åbnede 30. maj 1974.
Mange klenodier
Klenodierne står tæt. Blandt andet en sjælden amerikansk tandem, der blev fundet på et loft i Odense uden at nogen kunne huske, hvordan den var kommet til Danmark.
Eller cyklen, der startede det hele, nemlig den Peter Andersens bror Espen vandt Jylland Rundt på i 1892. Den sejr fik for alvor brødrenes øjne op for cyklernes muligheder.
En tredje cykel deltog i Frankrigs første kendte landevejsløb: Det blev kørt mellem Rouen og Paris i 1869.
Kalder de cirka 130 cykler ikke på gæsternes interesse, så gør måske de utallige andre dele til cykler. Eller skrivemaskinerne. Eller radioerne. Eller symaskinerne. Eller knallerterne – blandt andet en Wooler, produceret på Jyden i Aalestrup.
Kælderen rummer flere cykler, især racercykler, og et bødkerværksted.
Som Agner Svenningen siger:
– Efter et par timer kan man blive helt ør af at læse teksterne.
Cyklerne står tæt, også for tæt efter Agner Svenningsens mening. Derfor har museet tegninger klar til en udvidelse på 600 kvm., som også vil give plads til at undervise skoleklasser.
Den største udfordring bliver at finde de 15 millioner kroner, prisen er anslået til. Så indtil videre forbliver det en ambition.
