Halsbrækkende artisteri på tagryg i Aalestrup

Nabohusets tag blev inddraget i opvisningen af kørerne fra All Acces BMX Freestyle Team i Aalestrup.

AALESTRUP: Det var det rene artisteri da køreramper og nabohusets tag blev taget i brug ved en opvisning udenfor Knaberscenen i Aalestrup forleden. Halsbrækkende så det ud, da cykelartisterne Emil Grønning Rasmussen og Lasse Kristensen, sammen med to andre kørere fra All Acces BMX Freestyle Team gav en opvisning med saltomortaler og cykeløvelser. Det skete i det fri som afslutning på Knaberfestens byvandringsarrangement på Knaberscenen.
Et stort publikum overværede showet. Især de yngste var godt repræsenteret, og mærkede suset i maven, når artisterne drejede flere gange rundt om sig selv i luften for at lande på den anden side af rampen.
Knaberfestens byvandring havde i år sport og idræt i Aalestrup gennem årene som tema. Publikum skulle ikke ud at gå i byen, men kunne sidde i de bløde stole på Knaberscenen og høre om højdepunkterne i byens sportsliv, fortalt af nogle af de udøvere og organisationsfolk som var med. Det hele blev suppleret med billeder fra bl. a. Aalestrup Lokalhistoriske Arkiv vist på storskærm. Arrangementet var både velbesøgt og succesfuldt.

Del
Vil du læse mere af
Redaktionen
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Redaktionen

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!