Frivillige hjalp med at gøre status

En halv snes frivillige mødte frem for at tælle op, da Min Købmand Gedsted gjorde status.

Købmanden i Gedsted får god lokal opbakning

GEDSTED: Indbyggerne i Gedsted bakker op om deres købmand.
Det blev bevist endnu en gang, da Michael Frederiksen, Min Købmand i Gedsted, søndag gjorde status. En halv snes frivillige mødte frem for at hjælpe købmanden og hans ansatte.
– Vi brugte seks og en halv time, inklusiv frokost. Så var det hele talt op, siger Michael Frederiksen.
Han overtog butikken for 13 måneder siden, i slutningen af november 2023. På det tidspunkt havde byen været uden dagligvareforretning i et halvt års tid. Meget tyder på, at det var en god ide at åbne som Min Købmand:
– Jeg får en rigtig god opbakning fra byen og synes, at jeg har har fået godt fodfæste. Opbakningen gælder også, når vi laver arrangementer på torvet sammen med elektriker Hessellund.
Det næste arrangement udendørs bliver i maj; indtil da er det for koldt.
Status-dagen er optakt til at gøre regnskabet for 2024 op:
– Jeg ved godt, at det giver underskud det første år. Når butikken har været lukket helt ned, skal mange abonnementer tegnes forfra, og det koster. Men sandsynligvis bliver regnskabet bedre end budgetteret, så jeg er fortrøstningsfuld, siger Michael Frederiksen.

Del
Vil du læse mere af
Søren Beukel Bak
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Søren Beukel Bak

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!