Søren Beukel Bak
Tre generationer samles i interessen for ældre køretøjer med to eller fire hjul
AALESTRUP: Med næsten 500 medlemmer og en tætpakket liste over arrangementer hører Aalestrup Classic Bil og MC Klub til egnens mest aktive. Klubben samler også flere generationer om interessen for ældre køretøjer.
Det kan 48-årige Michael Smed tale med om. Både hans far Jørgen Nielsen og sønnerne Mikkel og Martin møder gerne frem, når foreningen kalder til både bil- og knallertture.
Michael Smed er mekaniker og sønnerne dels autolakerer, dels pladesmed, så de kan lave langt det meste selv.
Men det hele begyndte hos Sørens Auto i Vegger:
– Da jeg var 10 år, fik jeg en gammel knallert. Vi boede ved siden af Sørens Auto, og aftalen blev, at jeg skulle feje som betaling for, at han satte knallerten i stand, fortæller Michael Smed, der hurtigt selv kom efter det.
– Siden tilbragte jeg næsten alle eftermiddage og weekender derovre. Min far købte af og til en gammel knallert på auktion, som jeg så satte i stand, så det lå hurtigt i kortene, at jeg skulle være mekaniker.
Han valgte uddannelsen som landbrugsmaskinmekaniker, fordi den spænder over mange forskellige maskiner.
Da han blev 18, blev interessen udvidet til biler. Altid helst lidt sjove køretøjer, for eksempel en Saab 900 Turbo og en Volvo 142.
– Men jeg har da haft hverdagsbiler, da børnene var små, blandt andet en Golf og en Mazda 626.
Langtidsplanlægning
Med et smil kalder Michael Smed det langtidsplanlægning, at sønnerne har valgt de uddannelser, de har. På den måde kan de tre i fællesskab renovere og vedligeholde såvel biler som knallerter.
Jørgen Nielsen har ingen mekanisk uddannelse. Han har været sælger i mange år – med firmabil, “hvor jeg kørte ind på tanken, når der skulle sprinklervæske på”. I en alder af 74 kører han fortsat lidt skolebus; det skulle egentlig bare have været tre år frem til efterlønnen. Nu er der så gået snart 18 år bag rattet.
Han har dog altid været haft knallert. I dag tre, alle tre SCO fra omkring 1970:
– Jeg har aldrig haft andet end SCO, understreger han.
Den ene er en rød så flot, at den næppe var finere den dag, den forlod fabrikken i Odense. En sort i pæn stand, der bruges til ture, mange ture, og en tredje, der står med masser af patina (læs: overfladerust) og som ikke skal renoveres. Den er nemlig helt original.
Sønnen og sønnesønnerne har gang i et projekt, der skal komme ham til gavn:
– Vi købte en VW Boble 1303 fra 1973 til bedstefar for fire år siden. Egentlig havde vi snakket om, at det skulle være til den dag, han ikke kunne skræve over en knallert mere, men vi kom i tanke, at så kneb det måske også med at komme ind i en bil, forklarer Michael Smed.
Derfor blev planen rykket frem, og selvom det kan være svært at se lige nu, så er bilen lovet færdig senest til pinse.
Det skulle prøves
Men folkevognen står ikke alene i værkstedet på den nedlagte ejendom, Michael Smed købte for cirka 20 siden. Den har selskab af en Ford A fra 1931 – den ældste bil, han har ejet.
– Jeg havde solgt nogle gamle knallerter, og så købte jeg Forden i stedet for at sætte pengene i banken. Det var en god pris, og så skulle det prøves. Den er indregistreret, og måske kan jeg køre lidt bryllupskørsel i den, siger han.
Boblen og den gamle Ford A er langt fra familiens eneste køretøjer: En hurtig optælling når frem til cirka 12, altså dem med plader på. Blandt andet har Michael Smed en Fiat 128 til hillclimb, og begge sønnerne en stor firehjulstrækker. Mikkels Nissan Patrol har netop fået motoren renoveret, Michaels Toyota Land Cruiser er i gang med samme tur.
De projekter viser også, at selvom hobbyen med gamle biler koster penge, så sikrer familiens færdigheder en fornuftig økonomi:
– Alt i alt brugte vi vel mellem 25.000 og 30.000 kroner på at renovere Mikkels motor. Havde vi købt os fra det hele, havde prisen været 90.000 kr, siger Michael Smed.
Det samme gælder folkevognen. Jørgen Nielsen har købt lak for små 7000 kroner, men skulle en autolakerer have timeløn oveni, ville prisen være det fire- eller femdobbelte.
– Desuden køber vi altid projekter, understreger Michael Smed.
Med begge sønnerne boende hjemme og værksted i den gamle lade kan far og sønner hurtigt komme i gang med at skrue. Det gør de ofte flere gange om ugen, måske endda fire-fem aftener.
– Min kone arbejder tit sent, så jeg forsømmer ikke så meget ved at være herude.
