Den sidste rest af det gamle slagteri

Der er blevet luft på slagterigrunden i Aalestrup efter de fleste af de omkring 100 år gamle bygninger er nedrevet. Nu skal der bl. a. bygges boliger.

AALESTRUP: Nedrivningen af det mere end 100 år gamle heste- og kreaturslagteri i Aalestrup er ved at være tilendebragt.
Nedbrydningsfirmaet Jatob, Bjerringbro, har arbejdet på området med nedrivning, sortering og bortkørsel siden oktober sidste år – og kun dele af den gamle slagtehal, staldbygning og ramper bliver stående.
Det er derfor et helt andet syn, der i dag venter forbipasserende på strækningen fra Testrupvej ad Busgade til Jernbanegade, og det er nu muligt at se, hvor stort et areal slagteriet dækkede med mange bygninger til forskellige formål.
Nedbrydningsfirmaet Jatob mangler stadig at fjerne en del sokler, betonunderlag og asfalt. Der bliver dog bevaret en stribe asfalt, som kørevej ud til Busgaden for “En Lys Idé/Bojsen El i Vestergade.
Området, der ejes af Vesthimmerlands Kommune, er bl. a. udlagt til boligbyggeri. Mange borgere i Aalestrup venter spændt på at se, hvilke projekter der gennemføres.

Del
Vil du læse mere af
Thorkil Christensen
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Thorkil Christensen

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!