Alt sat ind på vejene i Vesthimmerland

Der var ingen ulykker i morgentrafikken i Vesthimmerland mandag.

VESTHIMMERLAND: Varslet om snestorm og isslag i Nordjylland betød, at alle mand og alt materiel blev indkaldt til snerydning og saltning af vejene fra klokken et om morgenen natten til mandag, og der blev også tilkaldt ekstra kræfter.

– Vi havde 20 plove ude at køre, og ved halv tre tiden begyndte det virkelig at fyge, og lastbilerne ringede hjem for at sige, de skulle have ekstra hjælp for at holde vejene fri, siger Henrik Grøn, afdelingsleder i Park & Vej ved Vesthimmerlands Kommune.

Mandag formiddag var der stadig sneplove på vejene for at rydde de sidste steder, men alle offentlige veje og cykelstier var ryddede.

Den største udfordring var tøvejret, der satte ind i morgenstunden.

– Da det begyndte, var det som at køre i brun sæbe, men morgentrafikken er gledet så nogenlunde. Vi har i hvert fald ikke hørt noget om ulykker, siger Henrik Grøn.

Det værst tænkelige scenarie med isslag blev ikke til virkelighed.

I de tilfælde kan det ikke saltes væk, fordi vandet fryser ovenpå enten vejbanen eller fastkørt sne, og det bliver nærmest som en skøjtebane.

Faren er drevet over i denne omgang og sandsynligvis resten af ugen.

– Vi skal salte natten til onsdag og skal nok ud igen natten til fredag, men det kan jo ændre sig, og vi får opdateringer hver time, siger Henrik Grøn.

Del
Vil du læse mere af
Ture Damtoft
Se alle artikler
Kommentér

Vil du læse mere af Ture Damtoft

HAR DU IKKE MODTAGET VESTHIMMERLANDS AVIS?

Udfyld denne elektroniske formular til Budnet, hvis du bor i et af følgende postnumre 8832, 9620, 9631, 9632klik her!

Du er også velkommen til at kontakte deres kundeservice på tlf. 99 12 83 31 i dette tidsrum mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

Send en mail til Nordjyske Distribution på reklamation@dnmh.dk, hvis du IKKE bor i ovenstående postnumre eller bor nord for Aalestrup/i Klejtrup området.

Husk at budene tilknyttet Nordjyske Distribution omdeler aviserne frem til torsdag kl. 19.00!