VESTHIMMERLAND: Svindlere forsøger med alle metoder.
Fra en falsk hjemmeside, et opkald fra “banken” eller, som i det her tilfælde, en e-mail.
Flere i Vesthimmerland har i de seneste dage modtaget en e-mail om manglende betaling, som ved første øjekast ser ud til at komme fra Easy-Park.
Heldigvis er det i det her tilfælde nemt at se, det er et forsøg på svindel.
Man skal bare se på afsender adressen, som er “littletoninfo@aqua-tots.com“.
– Det er generelt et godt tip at se på afsender adressen. Som regel er det tydeligt, den ikke har noget med firmaet at gøre, lyder det fra Nordjyllands Politi.
Sammen med Vesthimmerlands Kommune holder politiet i denne og næste måned oplæg for borgerne om, hvordan man opdager og dermed undgår svindel.
Et af de vigtigste råd er, at man aldrig vil blive spurgt om og derfor aldrig skal give sine bankoplysninger over telefonen. Og man skal altså også tjekke afsender adressen.
Advarer om svindelforsøg i Vesthimmerland


